Test af online backup til Mac: LiveDrive
Jeg har testet forskellige udbydere af online backup til Mac. Præmissen for testen er online backup til hjemmebrug. Denne gang er turen kommet til LiveDrive. Du kan finde de andre testede tjenester og en samlet oversigt her: Test af online backup til Mac
Hjemmehørende i England er LiveDrive er en af de store spillere på markedet for online backup. De er blevet store på at tilbyde en god kvalitet til en fornuftig pris. De tilbyder ubegrænset plads for omkring 540 kroner per år. Man skal her bide mærke i at dette kun gælder backup på en enkelt computer. Backup af en NAS eller iOS-enheder samt cloud-tjeneste til synkronisering er heller ikke inkluderet. Har man behov for eller flere af disse ting kan man tilkøbe det.
Data krypteres med en standard 256 bit AES-kryptering og der gemmes op til 30 versioner af ens filer. 30 versionen er acceptabelt, men jeg kunne godt ønske mig lidt flere versioner tilbage i tiden.
Hurtig upload - langsom download
LiveDrive er en af de hurtigste backuptjenester jeg har prøver når det handler om at få uploadet data i end art. Til gengæld går det meget langsomt når data skal hentes igen. LiveDrive er omkring tre gange så lang tid om at gendanne mine sikkerhedskopi, som andre tjenester jeg har prøvet. Nu skal fokus ikke ligge på gendannelse af data, da det jo primært skal gå den anden vej. Men hvis eller når man får behovet for at genskabe sine data, skal det bare fungere. Det jeg oplever hos LiveDrive er i hvert fald ikke godt nok.
Killer-funktioner
LiveDrive har et par killer-funktioner, som de andre ikke har. Den ene er, at man kan afspille sin sikkerhedskopierede musik og film direkte fra skyen. Personligt er jeg fløjtende ligeglad men den slags - jeg skal have en backup og intet andet, men for nogen er det måske en vigtig parameter. Langt mere interessant er det, at LiveDrive giver mulighed for, at man kan prioritere sine filer, når der tages backup. Det kunne eksempelvis være, at man prioriterer dokumenter og billeder før musik og film. En ganske smart funktionalitet, som man kan undre ikke findes andre steder.
LiveDrive tilbyder som standard backup hver time, hvilket er i orden. Det er ikke markedets bedste hyppighed, men bestemt fuldt acceptabelt for langt de fleste. Man skal næsten have nogle specielle krav, før backup på timebasis ikke er fuldt tilstrækkeligt.
LiveDrive får min anbefaling
Softwaren fungerer godt og er dejlig overskuelig. Min største anke er en ringe statusbar, der ikke giver nogen som helst ide om hvor lang tid ens backup tager eller hvor langt man er nået i processen. Til gengæld får man efter en gendannelse en fremragende log, hvor status for samtlige filer er nævnt. På den måde kan man sikre sig, at alt er foregået tilfredsstillende. Derudover er flere ting som standard, indstillet uhensigtsmæssigt. For eksempel er kryptering af data før afsendelse som standard slået fra.
Samlet set er LiveDrive en ganske solid tjeneste, som jeg sagtens kan anbefale. Det største problem er at den bliver markant dyrere end konkurrenterne, når man har behov for lidt mere end det basale. Her man flere computere eller vil tagebackup af sin NAS eller hr behov for en cloud-tjeneste er LiveDrive alt, alt for dyr.
Pris: 540 kr per år for ubegrænset plads (en enkelt computer).
Plus
- God hastighed af upload
- Prioritering af, hvad der skal uploades først
- Lækkert gennemarbejdet interface
- Fin rapport efter restore
Minus
- Backup af flere computere eller NAS koster ekstra
- Lav hastighed af download
- Statusbar er ikke god nok - giver ingen info
- Fremskridt måles i filer ikke lagerplads