Apples computere er nok markedets bedste, men de er desværre også prissat derefter. Som studerende kan du dog opnå en ganske fin studierabat på din næste Mac eller iPad. Apple tilbyder nemlig studierabat på udvalgte produkter.

Det er ikke noget der bliver skiltet alt for meget med, men se med i denne artikel, hvor jeg forklarer hvordan du får studierabat hos Apple.

Dette grej kan du få studierabat på hos Apple

Apple tilbyder studierabat på udvalgte produkter. Det gælder Mac-computere og iPads. Der er ikke studierabat på iPhones, diverse Apple-tilbehør eller produkter fra andre producenter.

Af og til kører Apple dog nogle tidsbegrænsede kampagner - typisk op til studiestart - hvor man kan købe eksempelvis en iPhone til normalpris og få et andet produkt med i købet uden yderligere omkostninger.

Så meget kan du få i studierabat hos Apple

Apple tilbyder ikke en generel fast studierabat. Rabattens størrelse varierer alt efter produktet. På computere er det omkring 6%, mens der for iPads er 4%.

Det betyder at du kan spare 500-800 kr, når du køber en Mac og et par hundrede kroner, når du køber en iPad.

Disse krav er der til at få studierabat hos Apple

Det er ganske svært at finde Apples krav til at kunne få studierabat, da de ikke tydeligt fremgår af hjemmesiden.

Umiddelbart skal man være optaget på en videregående uddanelse eller være ansat på en uddannelsesinstitution. Forældre til børn som studerer ved eller er optaget på en videregående uddannelse kan også købe ind på vegne af deres børn med studierabat.

Det er kun tilladt at købe til eget brug. Apple verificerer dog ikke om man er studerende. Apple regner ganske enkelt med at kunderne er ærlige. Du skal dog regne med at Apple kan finde på at bede om dokumentation i særlige tilfælde.

Sådan får du studierabat hos Apple

Vil du have studierabat på Apples produkter, skal du besøge Apples specielle online store for studerende. Her er de viste priser fratrukket rabat (hvis der er nogen). Du handler derfor helt som normalt, men får altså en besparelse, når du køber Macs eller iPads. Det sker helt automatisk.

Du finder Apples online store til studerende her: Apple Education Store

Bemærk at Apples vilkår og rabatternes størrelse kan ændre sig uden varsel.

Scroll ned for at se kommentarer

CleanMyMac X

Skal din Mac i topform?

Optimer og vedligehold din Mac med CleanMyMac X. Appen scanner alle afkroge af dit system efter junk der kan slettes og overvåger din Macs helbred. Pengene er godt givet ud for at få en Mac, der altid er i topform.