Som en del af iOS 8-præsentationen på WWDC-konferencen i sommers lancerede Apple en nyt programmeringssprog til at lave iOS- og OS X-apps med. Apple kalder det Swift, og det er designet til at eksistere side om side med Objective-C, som er det sprog man i dag benytter. Værktøjet man benytter er også det samme nemlig Xcode.

Da sproget som sagt er helt nyt, er der selvfølgelig en udpræget mangel på lærebøger, tutorials og resourcer i det hele taget sammenlignet med etablerede programmeringssprog. Det forsøger Bjørn Lau Jørgensen, der er mediegrafiker-studerende og ivrig Swift-koder nu at lave om på. Derfor har han startet forumet Swiftcode.dk, hvor folk kan udveksle erfaringer.

"Jeg har forgæves har forsøgt at finde et dansk community, hvor jeg har kunne få hjælp, og dele min erfaring.", fortæller Bjørn til iPhoneguide. "Derfor har jeg netop oprettet swiftcode.dk - et forum for danske og skandinaviske iOS/OSX udviklere."

Det er allerede blevet taget godt imod forummet, men udfordringen er at få det sparket ordentligt igang. Her på iPhoneguide synes vi så godt om ideen, at vi hjertens gerne vil hjælpe Bjørn med at få nyheden ud. Derfor denne artikel.

Så kære læsere med interesse for iOS-udvikling: Spred ordet om det nye danske Swift-forum: Swiftcode.dk. Jo flere der begynder at bruge det, desto bedre bliver det for alle parter.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.