Apples AirPods er ikoniske og år efter år, er de en af de mest populære julegaver. Efterspørgslen er høj, og det samme er prisen. Det er der desværre nogle der udnytter ved at sælge falske AirPods. Se her, hvordan du tjekker om dine AirPods er falske.

Falske AirPods sælges typisk på brugtmarkedet. Køber du dine AirPods hos Apple eller de officielle forhandlere, bør du ikke have noget at bekymre dig om.

Når du køber brugt, skal du generelt bruge din sunde fornuft. Lyder tilbuddet for godt til at være sandt, er det det ofte også. Men selv hvis prisen virker rigtigt, kan der være tale om en forfalskning, og ofte er de godt lavet.

Her er nogle af de tegn, du kan kigge efter for at spotte, om dine AirPods er falske:

  1. Start med at tjekke emballagen. Er tingene stavet korrekt, eller er der stavefejl og dårlige oversættelser, er det helt sikkert tale om en forfalskning. Typisk vil det være ting som "iPadOS" i stedet for det korrekte "iPadOS" etc.
  2. Tjek serienummeret. På siden af indpakning er der et serienummer, som kan indtastes og verificeres på Apples hjemmeside. Har du ikke indpakningen, står serienummeret også på indersiden af ladeetuiet eller kan findes på iPhonen under Indstillinger > BlueTooth. Vær dog opmærksom på, at nogle har forfalsket serienummeret også, så selv hvis Apple godkender det, er det ikke nogen 100% garanti.
  3. Kig på tilbehøret. Nogle gange ser selve de to AirPods fornuftige ud, mens et nærmere kig på de medfølgende papirer eller kabler afslører, at der er tale om en kopivare. Det er svært at sige præcist hvad man skal kigge på, men Apples originale kvalitet er tårnhøj, så føles papiret dårligt eller er teksten tværet ud, er der ikke tale om et Apple-produkt.
  4. Godkender iPhonen dine AirPods. Er du nået så langt, at du har fået dem ud af indpakningen, og skal til at tilslutte dem til din iPhone, vil du ofte kunne finde forfalskningerne. Originale AirPods vil forbinde til din iPhone automatisk, når du åbner ladeetuiet. De flakse vil ofte blive genkendt, men krævet at man trykker på en knap bag på etuiet etc. Det gør de originale ikke, de forbinder automatisk.
  5. Tjek lydkvalitet og funktionalitet. Prøv dine AirPods og hør om kvaliteten er i orden. Det gælder afspilning af lyd såvel som brug af den indbyggede mikrofon. Tjek også at de forskellige funktioner virker som de skal.

Sådan gør du, hvis dine AirPods er falske

Hvis dine AirPods er købt som ægte, men viser sig at være falske, så gå til sælger og bed om pengene retur.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.