Apple har præsenteret iPhone 15 og iPhone 15 Plus, der som noget helt nyt har indfarvet glasbagside med en mat finish med struktur og en ny afrundet kant på aluminumskabinettet. Begge modeller har Dynamic Island og et avanceret kamerasystem med et 48 megapixel hovedkamera og tre optisk zoom-niveauer. Nyt er også A16 Bionic og USB-C-stik til opladning i stedet for Lightning.

iPhone 15 og iPhone 15 Plus fås i fem nye farver: lyserød, gul, grøn, blå og sort. De kan forudbestilles fra fredag den 15. september og vil være tilgængelige fra fredag den 22. september. 

Et flot og robust design med en avanceret skærm

iPhone 15 og iPhone 15 Plus fås med skærmstørrelser på 6,1" og 6,7" og er udstyret med Dynamic Island, som er en ny metode til at interagere med vigtige beskeder og liveaktiviteter. Den elegante oplevelse udvides og tilpasses, så brugerne kan se den næste retning i Kort og nemt styre musik. Samtidig sikrer integrerede tredjepartsapps, at det også er muligt at få opdateringer i realtid om levering af madvarer, samkørsel, sportsresultater, rejseplaner og meget mere. Super Retina XDR-skærmen har nu en maksimal HDR-lysstyrke på hele 1.600 nits, og når solen skinner, når den maksimale lysstyrke udendørs op til 2.000 nits – dobbelt så meget som forrige generation.

Begge modeller har et nyt udseende, der er bygget til at holde. For første gang nogensinde i en smartphone er farven indfarvet i glasbagsiden. Glasbagsiden er styrket med en optimeret dobbelt ionbytningsproces, før den er blevet poleret med nanokrystalpartikler og graveret for at skabe den luksuriøse og matte finish med struktur.

Et kraftfuldt kamera

Det avancerede kamerasystem på iPhone 15 og iPhone 15 Plus har et 48 MP hovedkamera, der tager skarpe billeder og videoer og indfanger de helt små detaljer med en quad-pixel-sensor og 100 procent Focus Pixels, som giver hurtigt autofokus. Hovedkameraet bruger computerbaseret fotografering til at give brugerne en ny 24 MP standard med superhøj opløsning, som muliggør suveræn billedkvalitet i en praktisk filstørrelse, der er ideel til både at gemme og dele. Takket være intelligent integration af hardware og software giver yderligere 2 x tele brugerne tre zoomniveauer af optisk kvalitet – 0,5 x, 1 x, 2 x – for første gang nogensinde i et dobbeltkamera-system på iPhone.

A16 Bionic med kraftfuld ydelse

Den hurtige og effektive A16 Bionic-chip i iPhone 15 og iPhone 15 Plus har to højtydende kerner, som har 20 procent lavere strømforbrug, og fire effektivitetskerner er 6-core CPU'en hurtigere end den forrige generation og kan nemt klare intensive opgaver samtidig med, at den giver suveræn batteritid. 5-core GPU'en har 50 procent mere hukommelsesbåndbredde, som giver flydende grafik, når man streamer videoer og spiller spil. En ny 16-core Neural Engine kan foretage næsten 17 billioner handlinger pr. sekund. Det muliggør endnu hurtigere maskinlæringsberegninger for funktioner som transskriptioner af Telefonbeskeder i realtid i iOS 17 og oplevelser i apps fra tredjeparter. Desuden beskyttes vigtige anonymitets- og sikkerhedsfunktioner ved hjælp af Secure Enclave. 

Effektive tilslutningsmuligheder

iPhone 15-sortimentet tilbyder smarte nye måder at oplade på, finde venner på travle steder og holde kontakten, mens man er på farten. Begge modeller bruger for første gang USB‑C-stik, som er en udbredt standard til opladning og overførsel af data. Det betyder, at man kan bruge det samme kabel til at oplade iPhone, Mac, iPad og de opdaterede AirPods Pro (2. generation). Brugerne kan også oplade AirPods eller et Apple Watch direkte fra iPhone med USB-C-stikket. Begge modeller understøtter MagSafe og fremtidige Qi2-opladere til trådløs opladning.

Begge modeller har andengenerations Ultra Wideband-chip, som betyder, at to iPhone-enheder med denne chip kan blive forbundet med hinanden på tre gange længere afstand end tidligere. Dette åbner for en ny måde at bruge Præcis søgning på til Find mine venner, så iPhone 15-brugere kan dele deres placering og finde hinanden, selv på steder med mange mennesker. Præcis søgning har de anonymitetsfunktioner, som brugerne allerede kender fra Find.

iPhone 15 og iPhone 15 Plus har eSIM, som er et mere praktisk og sikkert alternativ til et fysisk sim-kort og understøttes af mere end 295 udbydere. Når brugerne er ude at rejse, kan de holde kontakten via prismæssigt overkommelige internationale abonnementer på roaming fra deres eksisterende udbyder, eller de kan købe forudbetalt eSIM i over 50 lande og områder, herunder Australien, Italien, Thailand m.m.

Bedre for miljøet

iPhone 15 og iPhone 15 Plus er designet med fokus på miljøet. Apple fortsætter med at arbejde hen imod sit mål om at være CO2-neutrale i 2030 – fra design til fremstilling og kundernes brug. Derfor prioriterer Apple ren elektricitet i hele forsyningskæden og design af produkter med genanvendte materialer og andre materialer med lavt CO2-aftryk. iPhone 15 og iPhone 15 Plus bruger nu endnu mere genanvendt indhold. iPhone 15-sortimentet opfylder Apples høje standarder for energieffektivitet og er fri for kviksølv, PVC og beryllium. Over 99 procent af emballagen er fiberbaseret, hvilket bringer Apple tættere på målet om at undgå plast i al emballage senest i 2025.

For at mindske miljøpåvirkningen yderligere vil Apple ikke længere bruge læder i nye Apple-produkter, herunder iPhone-tilbehør. Apple introducerer et nyt FineWoven-etui med MagSafe og en FineWoven-kortholder med MagSafe, som er lavet af holdbar og elegant mikrotwill, der er blødt og føles som ruskind. Materialet er lavet af 68 procent genanvendt indhold og har et væsentligt lavere fodaftryk end læder.

Priser og tilgængelighed

  • iPhone 15 og iPhone 15 Plus fås i lyserød, gul, grøn, blå og sort med en lagerplads på 128 GB, 256 GB og 512 GB fra henholdsvis 7.799 kroner og 8.799 kroner.
  • Man kan forudbestille iPhone 15 og iPhone 15 Plus fra og med kl. 14 dansk tid fredag den 15  september, og de vil være tilgængelige fra fredag den 22. september.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.