iPhonen kommer med en række forskellige ringetoner, så du selv kan bestemme hvordan din iPhone skal lyde når nogen ringer til dig. Det er dog også muligt at købe nye ringetoner eller at lave dine egne personlige ringetoner, hvis du ikke er helt tilfreds med dem der følger med som standard.

I denne guide har jeg samlet en oversigt over de forskellige muligheder.

Sådan skifter du ringetone på iPhonen

Vil du skifte din ringetone på iPhonen, skal du åbne Indstillinger og vælge Lyde & haitisk feedback > Ringetone. Her er der en samlet oversigt over de ringetoner, der ligger på din iPhone. Det gælder alle standardtonerne samt dem du eventuelt selv har lavet eller købt gennem tiden.

I oversigten, skal du ganske enkelt bare markere den ringetone du vil benytte.

Sådan laver du dine egne personlige ringetoner til iPhonen

Vil du lave dine egne personlige ringetoner til iPhonen, er der især to muligheder, der kan anbefales.

Jeg har skrevet vejledninger til de forskellige metoder her:

- Lav iPhone-ringetoner i iTunes på computeren
- Lav iPhone-ringetoner i Garageband på iPhonen

Sådan køber du ringetoner i iTunes Store

Er du ikke så meget til at rode med tingene selv, er det også muligt at købe færdige ringetoner til iPhonen. I iTunes Store kan du købe iPhone-ringetoner klar til brug.

Se her hvordan du gør: Sådan henter og bruger du ringetoner fra iTunes Store

Sådan laver du personlige vibrationer

Det er også muligt at lave sine egne vibrationsmønstre, så man også får lidt personlighed når iPhonen er på lydløs. Se hvordan du gør her:

- Tip: Sådan laver du personlige vibrationer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.