Som helt ny eller kommende iPhone-bruger er der nogle grundlæggende ting der er fornuftige at sætte sig ind i, da vi jo (endnu) ikke officielt kan købe iPhones i Danmark og derfor er nød til at bruge hackede iPhones. Grunden til at det kan være nødvendig at have styr på disse begreber er, at de helt nye iPhones pt (november 2007) ikke kan hackes gennem alle trinene.

Så læser man et sted at de nye iPhones 1.1.2 kan aktiveres og tror at så er alt godt, tager man fejl. Fejlen ligger ikke i om de kan aktiveres (for det kan de), men at man forveksler "aktivere" med "unlocke".

Aktivering

Aktivering er den proces der gør det muligt overhovedet at komme i gang med at bruge iPhonen. Aktiveringen kræver at man har indsat et fungerende simkort og at man har en netforbindelse. I modsætning til de første par år, hvor iTunes var påkrævet for aktivering, kan man nu aktivere iPhonen direkte uden at skulle koble den til en computer.

Læs mere om opsætning af iPhone her.

Jailbreak

Den proces der gør det muligt at opnå skrive- og læserettigheder til filsystemet på sin iPhone. Det gør det muligt selv at lægge filer på sin iPhone (og tage backup af dem der ligger der, inden man foretager sig noget med dem).

Læs mere om jailbreak af iPhone og iPad her.

Unlock

iPhone kan fra ny kun bruges med den operatør den er låst til. Før den kan bruges med andre operatører skal den først have simlåsen låst op. Det er denne proces kaldes unlock. Unlock kan klares med programmer som Anysim.

Læs mere om unlock af iPhone her.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.