DxOMark - der betegner sig selv som referencen inden for test af kameraer - har kigget nærmere på Apples nye iPhone XR. iPhone XR har i modsætning til de fleste andre nye smartphones kun et enkelt kamera. iPhonen klarer sig godt og scorer 101 points. Det gør iPhone XR til den bedste single camera smartphone som DxOMark nogensinde har testet foran Googles Pixel 2. Til sammenligning får iPhone XS Max 105 point.

Ifølge DxOMark har iPhone XR næsten den samme billedkvalitet som Apples flagskib, iPhone XS Max, når det handler om eksponering, farve, detaljerigdom og støj. I det hele taget konkluderer DxOMark, at iPhone XR - når det handler om fotografering - i det store hele er identisk med Apples to andre nye iPHones iPhone XS og iPhone XS Max.

DxOMark tester kameraer i en standardiseret test, hvilket gør det muligt at sammenligne forskellige kameraer forholdsvist objektivt. Det vil gå alt for vidt at komme ind på resultaterne af de mange tests, så jeg vil henvise til selve testen her: DxOmark

Det hører med til historien at DxOMark har kommercielle interesser i de test de udfører. Kameraproducenter kan betale sig til adgang til DxOMark's testværktøjer og dermed optimere deres kameraer til DxOMark's test. Jeg vil ikke gå mere end i den diskussion her, men blot henvise til AndroidPolice, som meget godt sætter ord på problemet.

Du kan købe iPhone Xr hos Apple (link).

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.