iOS har en "Forstyr ikke"-funktion, så man undgår at blive forstyrret af telefonopkald og notifikationer på ubelejlige tidspunkter. Kender du ikke funktionen, så se her hvordan du bruger den: Sådan bruger du iOS's forstyr ikke-funktion.

En smart ting ved Forstyr ikke er, at man kan indstille det så ens familie og venner godt må forstyrre en ved at tillade. at de kontakter man har blandt sine favoritter ikke skal omfattes af Forstyr ikke-funktionen.

Det er dog ikke altid dækkende. Der kunne være nogle kontakter man ikke ønsker blandt sine favoritter - fordi man aldrig kontakter dem - men som man alligvel gerne vil tillade forstyrer en fordi det er vigtigt. Det kunne være et opkald fra ens læge eller hospitalet - eller også afventer man et vigtigt opkald fra en kommende arbejdsgiver etc. Det er ikke sikkert man vil have dem til at fylde i ens favoritliste, men måske skal der opkald altid kunne komme igennem alligevel. Netop derfor har iOS indbygget en funktion, så man i disse situationer kan tillade kontakter er slipper forbi Forstyr ikke-funktionen. Man styrer et på individuel basis og som sagt behøver kontakterne ikke være blandt ens favoritter.

Sådan tillader du specifikke kontakter at slippe gennem Forstyr ikke

1. Åbn Kontakter-appen.

2. Find den pågældende kontakt. Eller tilføj om nødvendigt vedkommende.

3. Tryk på Rediger øverst til højre på siden for den individuelle kontakt.

4. Scroll lidt ned og tryk på "Ringetone".

5. Øverst kan du nu vælge at tilsidesætte forstyr ikke for den pågældende kontakt.

6. Tryk OK, når du er færdig.

Den pågældende kontakt bliver nu ikke længere stoppet selvom Forstyr ikke er slået til, men kommer igennem til din iPhone som et regulært opkald.

Gentag ovenstående procedure for alle de kontakter, hvor det er relevant.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.