Hvad gør man normalt, når man er færdig med at bruge sit TV eller en anden elektronisk enhed? Man slukker den. Så når man er færdig med at se en film eller spille et spil på sin nye Apple TV, og slukker for sit fjernsyn, så vil man selvfølgelig også slukke for sin Apple TV. Problemet er bare, at der ikke er nogen tænd/sluk-knap på den. Hverken på selve enheden eller på fjernbetjeningen.

Sådan slukker du for Apple TV

I stedet for at slukke for Apple TV på traditionel vis, skal man sætte den på standby eller vågeblus. Så bliver den i princippet slukket, men er lynhurtigt klar, når man næste gang skal bruge den.

I virkeligheden behøver man slet ikke gøre noget. Apple TV går selv på vågeblus, hvis den er inaktiv en i periode.

Vil du gøre det manuelt, skal du trykke på hjem-knappen (der på Apple TV er den knap med et TV-ikon på) og holde den den i 4-5 sekunder. Så kommer der en menu frem, hvor du kan vælge at sætte enheden på vågeblus.

Når du igen vil bruge din Apple TV skal du bare trykke på hjem-knappen igen. Så vågner den af dvalen og er klar til brug, der hvor du forlod den. Den genstarter altså ikke, men er klar med det samme. Det er hele pointen med at den går på vågeblus frem for at blive slukket rigtigt. Slukker man på kontakten skal enheden først boote før den kan bruges, hvilket tager tid.

Bruger næsten ingen strøm

Skrækhistorierne fra gamle dage om at elektronik på standby koster flere hundrede kroner årligt per apparat, og at man derfor altid skal slukke på kontakten, kan du bare glemme.

Strømforbruget på vågeblus er så lavt, at det ikke spille nogen rolle. Det er på så lidt som 0,36 W. Står din Apple TV på standby et helt år, har den kun brugt 3 kWh, hvilket koster under en 10'er. Det er ganske lidt for den bekvemmelighed det giver. Selv hvis den kørte for fuld skrald i et helt år, ville den kun bruge for 50 kroner strøm. Læs mere om Apple TV's strømforbrug her.

Tippet er ajourført i juni 2018.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.