
Min iMac er gået i stykker. En aften var den pludselig meget langsom, og jeg tænkte at en genstart ville løse problemet, så jeg lukkede den ned. Noget jeg normalt stort set aldrig gør. Der går måneder mellem min iMac er slukket. Ofte sker det endda ved en fejlaktivering af stikkontakten under støvsugning eller lignende.
Det var foreløbig det sidste jeg så til OS X på den maskine. For da jeg tændte den igen, kom den aldrig længere end til æblelogoet og den roterende dims, der indikerer, at man lige skal vente et øjeblik. Det øjeblik blev dog hurtigt til lang tid uden at der skete noget. Flere genstarter eller lang tålmodig hjalp ikke. OS X ville ganske enkelt ikke starte op, men gik i stå med et roterende hjul.
På dette tidspunkt er der ingen grund til panik. Der findes flere muligheder for hvor fejlen ligger, samt gode muligheder for at få dem løst på enkel vis. Første trin er selvfølgelig at få identificeret problemet.
Apple har heldigvis været så snedige at indbygge nogle hjælpe-programmer, man kan få adgang til selvom der er noget galt.
Sådan identificerede jeg problemet med verbose-mode
Principielt bør man foretage alle mulige ting for at identificere problemet i en bestemt rækkefølge, så som at frakoble eksterne enheder, starte i safe mode etc. Det virker ofte også fint, men i virkeligheden kan man lige så godt tage tyren ved hornene med det samme, og få fundet ud af, om problemet skyldes softwaren eller hardwaren. Ofte er problemet at harddisken er stået af, så det kan vi lige så godt finde ud af med det samme.
Det første jeg gjorde var at boote i den såkaldte verbose-mode. Det gør man ved at slukke computeren og holde cmd- og v-tasterne nede mens man starter den. Har man et trådløst tastatur skal man vente med at trykke på tasterne indtil den grønne knap har lyst, så man ved at der er forbindelse. I verbose-mode frakobler man det grafiske lag Apple har lagt på boot-processen og får i stedet de enkelte kommandoer vist - lidt som man kender det Windows-maskiner, der starter i DOS med sort skærm og en masse tekst. Verbose-mode gør, at man kan følge med undervejs, og se hvornår i processen problemet opstår.
En masse tekst vil rulle over skærmen. Det man bør bide mærke i er, hvornår det går i stå, og hvad den sidste kommando er. I mit tilfælde var det "Checking extents overflow file" under standardtjek af harddisken, hvorefter der kommer en meddelelse om time out. Det er her hjulet ville stå og køre for evigt, hvis ikke jeg havde slået verbose til.
Sådan kan man (måske) løse diskproblemer med Diskværktøj
Nu har jeg altså fundet ud af, at min mac ikke kan boote fordi harddisken fejler tjekket. Næste trin bliver at finde ud af, om det er soft- eller hardwaren, den er gal med. Hvis det er softwaren, bør det nemlig nemt kunne ordnes ved hjælp af Apples Disk Utility (Diskværktøj).
Det kan man gøre på forskellige måder. Jeg synes, at det nemmeste er at forsøge at boote i OS X Recovery-mode. Det gør man ved at holde cmd og r nede under boot. OS X Recevery er en lille partition på disken adskilt fra den rigtige styresystem. Det vil ofte virke selvom resten fejler. Her har man mulighed for at bruge Disk Utility til at reparere softwarefejl på harddisken med samt at gensinstallere OS X. I mit tilfælde kunne jeg ikke geninstallere OS X og harddisken kunne heller ikke repareres. Min besked var, at harddisken var gået i stykker og skulle udskiftes.
Andre muligheder
En anden mulighed er at forsøge at boote fra en DVD, USB eller en ekstern diks. Det gør man ved at holde option (også kaldet alt) nede under boot. Det giver simpelthen mulighed for at starte OS X fra et andet medie. Herfra kan man så åbne Diskværktøj og tjekke harddisken i Mac'en.
Hvis ikke man kan boote i Recovery-tilstand eller ikke har OS X på et andet medie, kan man forsøge at boote ved at holde d-tasten nede. Det starter Apple Hardware Test eller Apple Diagnostics, som også kan hjælpe en med at finde fejlen.
Hvis intet af ovenstående virker kan man boote i single user-mode ved at holde cmd og s nede. Det starter et interface, hvor man via kommandoer kan tjekke harddisken for fejl etc. Det er lidt mere langhåret, så det vil jeg ikke komme nærmere ind på i denne artikel.
Først skal data på det ødelagte drev reddes
Jeg har nu fået problemet identificeret; Min harddisk skal udskiftes. Før jeg går i gang med det vil jeg dog lige forsøge at rede de data, der findes på disken. Det vender jeg tilbage til i næste artikel, hvor jeg også vil kigge lidt på mulighederne i single user mode.
Læs næste artikel her: Min Mac er i stykker #2: Sådan redder man data fra den ødelagte harddisk
Scroll ned for at se kommentarer
Tak for en god artikel, Martin. Vil printe den ud og gemme den hvis uheldet skulle være ude.
MEN...tager jeg fejl hvis jeg mener at have læst på nettet, at man ikke "bare" kan udskifte en harddisk på en (nyere) iMac? Det er noget med at der er noget firmware på harddisken og hvis firmwaren ikke er korrekt vil iMac'en ikke starte korrekt op (så vidt jeg huske skulle firmwaren sende temperaturen på harddisken videre til selve iMac'en)
Tænkte nemlig selv på at udskifte min 500GB med en større HD, men droppede det da jeg læste om førnævnte firmware bøvl.
Havde (som mange andre?) nøjagtig samme problem på min MacBook - der desvære var røget på gulvet. Glæder mig til at læse om du brugte samme fremgangsmåde som jeg gjorde ;)
Jeg måtte købe en ny HD og det blev så et SSD drev = bedre performance og forhåbentlig bedre sikring mod fremtidige fald.
@Michael
Det du tænker på er nok temperatursensoren. Hvis den mangler, kan OS X ikke måle harddiskens temperatur, og derfor vil blæseren køre på højtryk hele tiden. Man kan dog sagtens starte maskinen. Apple skiftede til deres egen specielle sensor sidst i 2009. Min maskine er ældre, så her er der ingen problemer, da Apple her benytter harddisken egen sensor.
På de nyere maskiner kan der være problemer, men så vidt jeg ved ikke noget, man ikke kan få løst.
Jeg havde et lignende problem (startfasen) hvor den ikke starter op efter den grå skærm. Det lykkedes mig så at komme igennem efter 3-4 restart (tvang den til at slukke via powerknappen). Så gik der mange måneder hvor jeg ikke turde klare de opdateringer der krævede genstart. Men så kom jeg i tanke om Disk utilitien og fik repareret harddisken. Har stadig frygten, men dog genstartet nogle gange derefter uden problemer. Det er altid ubehageligt når ens baby fejler.
God fornøjelse med den !
Det underlige er, at jeg har fuld adgang til disken. Kan læse alle filer og skrive til den. Men starte op vil den ikke, og Diskværktøj melder udskiftning. En ny HD koster stort set intet, så jeg udskifter den bare.
Hvis man bruger en Harddisk der ikke har indbygget temperatur måler og man ønsker at skifte Harddisk, så kan man "kortslutte' de 2 ben hvor føleren normal sidder (hvis den er i stykker eller noget)
Har jeg gjort flere gange..
@Jimmi Larsen
Præcis. Det har jeg selv gjort i dag, hvor min ny HD kom og jer erfarede, at kablet til temperaturføleren ikke passede med den nye.
Men alt dette vender jeg tilbage til i en kommende artikel.
Super artikel Martin, jeg ser frem til næste afsnit.
Hej Martin og i andre,
har i et godt råd til en iMac der unmiddelbart kun kan vise sort skærm. Pludselig kunne jeg ikke tilgå den efter standby, og da jeg så rebootede den ja så kommer den aldrig ind i OSX. Enkelte gange kommer det hvide skærmbillede og tandhjulet godt nok frem, men allerflest gange er der KUN sort skærm. Resten af iMac'en kører som det skal, det kan jeg høre på HDD og blæsere osv...
@hellum
Hvad har du prøvet? Det første at at boote i verbose eller recovery mode, for at få en ide om hvor fejlen ligger, men typisk er det disken, der står af.
@Martin
Jeg har forsøgt at få den startet, men det er jo svært uden at se skærmen... Hvordan starter jeg den i verbose eller recovery mode fx. og får set de ting den fortæller mig på skærmen?
Men siger du at det i mange tilfælde er HDD'en der er stået af eller hvad? Det lyder mærkeligt, jeg kan nemlig høre at computeren fint kan starte op osv... Altså at den faktisk kommer helt ind i OSX, så jeg tror bestemt ikke det er disken?
@hellum
Så må det jo næsten være skærmen, den er gal med. Det er desværre ikke noget, jeg har forstand på.
Har dummet mig i filezilla hvor jeg skulle mave hjemmeside. Jeg slettede alle filer i venstre side der viste sig at være bardiskens filer og ikke hjemmesidens database.
Optil havde jeg alligevel kunne bruge den indtil den så gik ud i skolen. Da jeg så tænder den viser den bare lading ved startbilledet med tandhjulet og går og bliver stående. What to dk?.
Hej
Jeg har en ældre Mac book fro (2008) som er begyndt at hyle (en meget høj pive lyd) efter at jeg har startet den. Den hyler når den "tænker" og imens kan jeg ikke foretage mig noget. Har normalt meget tålmodighed, men den "tænker" og hyler mere og mere....... tror det er hardisken som er tæt på at stå af. Er der nogen som tror det samme? Kan man redde data (musik og billeder) fra en HD som er tæt på at stå af eller som måske er stået af?
@Sisse
SKynd dig at kopiere data over på en ekstern disk inden det er for sent. Og husk så fremover at tage sikkerhedskopier, så du er fri for bekymringer som du har nu.
Se vores artikler om det emne her: http://imacguide.dk/tag/backup/
KONTAKTER VIL IKKE ÅBNE - Hej MAC-VENNER - Er det et problem som I kender til - Jeg har repareret disktilladelse og genstartet min MAC - og har prøvet at klikke på den brune mappe i programmerne - og prøvet at trække den ned i bunddokken igen - men det er ikke muligt at komme ind til adresserne og telefonnumrene -
så hvis der er en MAC-ven der ved hvad jeg skal gøre så bliver jeg meget glad.
Med de venligste MAC-hilsner FINN GRABOWSKI
Hej, er det muligt at få hjælp via mail?
@Rikke
Det er ikke noget jeg tilbyder. iMacguide er et nyhedssite og ikke en virksomhed, der tilbyder support. Den findes der til gengæld masser andre af.
Hej Martin
Tak for fin artikel som jeg har forsøgt mig ud fra.
Jeg oplever desværre samme fejl som du nævner. Grå skærm med æblelogoet der roterer. Har forsøgt at genstarte/tænde slukke flere gange + at holde cmd + v tasterne nede samtidig med tænd tasten. Der sker intet.
Kan du hjælpe? Det er en Mac book Pro fra 2011.
På forhånd tak
Vh Trine
@trinehvid
Man skal ikke holde nede samtidig med at man trykker på tænd-knappen, men lige efter. Det burde virker. Hvis ikke det gør, er der ikke meget man selv kan stille op.
prøv med CMD + R for reboot
eller
Command + R Start up from OS X Recovery.
Command-Option-R Start up from OS X Recovery over the Internet.
Command-Option-P-R Reset NVRAM. Release the keys after you hear the startup sound again.
Tak for fin artikel. Min IMac har trådløst tastatur, men det tilsluttes ikke før computeren er startet, så dit gode råd kan ikke anvendes her. Måske der findes en anden løsning. Prøvede med et alm. Tastatur men det virkede ikke.
@Carsten Andersen
Der står i artiklen, hvordan man skal gøre, hvis man har et trådløst tastatur:
" Har man et trådløst tastatur skal man vente med at trykke på tasterne indtil den grønne knap har lyst, så man ved at der er forbindelse."
Det virker, for jeg har selv prøvet det. Virker det ikke, er det fordi du gør det forkert.
Tja - problemet er at den grønne knap lyser IKKE.
@Carsten Andersen
Så tjek batteriet en eksta gang, og at du manuelt kan få den til at lyse ved at trykke på tastaturets knap.
Elelrs er problemet nok, at din Mac er gået mere i stykker end som så. Er den helt kaput, kan man heller ikke boote i for eksempel verbose-mode.
@Martin Wolsing.
Det kan godt være at det står skidt til. Har forsøgt at trykke på tastaturet, men den står blot og blinker (søger) og kan ikke få forbindelse til Mac´en. Overvejer at købe et tastatur som ikke er trådløst blot for at prøve om det virker.
Tak for input
Har nu købt et wired tastatur, og det virker.
Den besked der kommer frem er: The system bootstrapper has crashed: Trace/BPT trap: 5
Mon der er nogen der ved hvad det betyder?
På forhånd tak
@Carsten
Prøv at genstarte. Hold alt-knappen nede og brug Disk Utility til at reparere disktilladelser med.
Har også forsøgt mig med det du skriver... Er ikke sikker på mit problem er det samme... jeg får æblet og når den er halvvejs med at "logge på" ændre det sig til en hvid skærm, og der står den så bare.
Jeg har været forbi Disk Utility og kontrolleret og repareret men den kommer og siger at der ingen fejl er på. Disktilladelse er også tjekket. Har også forsøgt mig med cmd og diverse koder.
Jeg kan dog starte op i sikker tilstand (tror jeg det hed), derfor kan jeg heller ikke helt forstå, hvorfor den opføre sig som den gør.
Problemet opstod da jeg var i gang med et spil og den frøs.
@Pia
Hvis du kan starte op i sikker tilstand, så ligger fejlen normalt i noget af softwaren eller i tilsluttet tilbehør, og ikke i hardwaren.
Du er nødt til at prøve dig frem og indlæse ting en ad gangen indtil du finder fejlen. Det kan dog tage lang tid.
Det er nok nemmere at tage sikkerhedskopi af Mac'en, geninstallere OS X og se om ikke det løser problemet. Der er chance for at problemet kommer tilbage, når du indlæser sikkerhedskopien, men det er et forsøg værd.
Tusinde tak for svar Martin... Jeg vil prøve mig frem, og se om jeg kan geninstallere OS X'en. Hvis ikke må den nok en tur til Dr. Mac :-(
Hej, kan man ikke tilslutte USB tastatur imens Mac Starter op? For jeg har tabt min lås til batterierne på den trådløse tastatur. Så nu sætter jeg nye batterier og trykker på tændknappen, og det ser ikke ud til at virke, nu vil jeg spørger om iMac'en egentlig reagere på en USB tastaturen fra Apple imens iMac'en starter op som også er delen af dette problem du beskriver?
@Ali Fadel
Dukan godt bruge et USB-tastatur. Den burde nu også finde det trådløse. Det handler om at tænde det på det rigtige tidspunkt.
@Martin
Tak for info, men når jeg sætter barriererne i selve tastaturen, og trykker på tændknappen, så blinker den ikke grøn, det er som om den er død. Min Mac har ikke været tændt i 6 mdr. siden problemet opstod.
Hej Martin.
Dejligt med en artikel selv jeg kan forstå Min Mac er ret pludselig begyndt og tænke i uendeligheder. Alt tager halve og hele timer Jeg er prøvet med diskværktøjet og trykker jeg info informere den om at den ikke kan repareres Den giver mig ingen mulighed for at reparere?! Hvad dælen gør jeg
@Denise
Det lyder helt afgjort som om disken er gået i stykker. Der er ikke andet for end at få den skiftet, eller skifte den selv. Er computeren gammel, kan det måske bedre svare sig at købe en ny.