Dropbox er en genial online harddisk med masser af avancerede og smarte funktioner. Med Dropbox får man lagerplads på en server i skyen, så man altid har adgang til sine filer, uanset hvor i verden man er.

Dette er den syvende artikel i en ny serie om Dropbox her på iMacguide, hvor vi vil komme ind på nogle af de smarte ting, man kan bruge Dropbox til.

Resultatet af dagens anstrengelser er, at vi får sat et system op, der sørger for at vores to Mac's altid er synkroniserede. Samtidig får vi den bonus, at vi får et effektivt backupsystem i skyen, hvis vores computere går ned eller bliver stjålet.

Sådan kommer du i gang med Dropbox

Har du ikke allerede en Dropbox, så læs artiklen Kom igang med Dropbox eller tilmeld dig med det samme her: Få gratis 2,5 GB plads ved tilmelding til Dropbox.

Synkroniser to eller flere computere med Dropbox

Har man to eller flere computere kan man bruge Dropbox til egentlige synkroniseringsformål. Det vil sige sørge for, at filerne på den ene computer samtidig ligger på den anden computer og Vice Versa. Det er med andre ord ligegyldigt, om man arbejder på den ene eller den anden computer. Man kan åbne en fil på den ene computer, arbejde lidt med den, lukke den, og fortsætte på den anden computer, hvor man slap. Alt sammen uden at gøre noget som helst anderledes end man gør i forvejen. Ingen manuelle filoverførsler og ingen begrænsninger.

For at følge med i dag, er det en forudsætning, at du har integreret Dropbox direkte med Mac'en, som vi skrev om sidste gang. Har du ikke gjort det, så start med at læse sidste artikel: Dropbox: Gå et skridt dybere og integrer Dropbox direkte i Mac'ens filsystem

I princippet kan man godt synkronisere uden den dybe integration, ved simpelthen altid at gemme sine dokumenter i Dropbox-mappen. Det fungerer fint, hvis man ikke har de store behov, men hvis det rigtigt skal være smart, så skal det gøres ordentligt, som vi fortæller om i dag.

Inden vi starter

Først og fremmest skal man selvfølgelig have installeret Dropbox på sine to computere. Man skal bruge den samme Dropbox-konto på begge computere.

Mac nummer 1

På den ene Mac skal vi have opsat det system med symbolske links (eller symlinks), som vi skrev om sidst. Disse symlinks sørger for, at vi kan opretholde den normale filstruktur på vores Mac. Alle de filer vi gemmer i vores normale Dokumenter-mappe ligger også i Dropbox.

Har du ikke allerede opsat dette, så find vejledningen her: Dropbox: Gå et skridt dybere og integrer Dropbox direkte i Mac'ens filsystem

Inden vi går videre med opsætningen på Mac nummer to, skal vi lige sikre os, at Dropbox er blevet synkroniseret færdig med den første Mac. Har man mange og store dokumenter, kan det godt tage lidt tid, før de er blevet uploadet til ens Dropbox i skyen.

Mac nummer 2 (og 3 etc)

Ovenstående skal kun gøres på den første Mac. Fremgangsmåden på Mac 2 er lidt anderledes.

Vi skal starte med at sikre os, at indholder i Dokumenter-mappen i Dropbox (eller hvilke mapper vi nu har valg at synkronisere) også ligger på vores Mac nummer to. Det gør vi ved at kopiere det fra Dropbox til vores Mac nummer to. Sørg for at mappe-strukturen opretholdes. Igen er det lidt ventetid indtil alt indholdet er kopieret over på computeren.

Når dette er gjort har vi den situation, at indholdet fra Mac 1 ligger i Dropbox og på Mac 2 i samme mappestruktur alle steder. Der er dog stadig ingen forbindelse mellem Dropbox og Mac 2. Det skal vi have lavet om på.

Det kan du læse mere om på næste side.

CleanMyMac X

Skal din Mac i topform?

Optimer og vedligehold din Mac med CleanMyMac X. Appen scanner alle afkroge af dit system efter junk der kan slettes og overvåger din Macs helbred. Pengene er godt givet ud for at få en Mac, der altid er i topform.