Har du nogensinde haft brug for at gendanne en genstridig iPhone eller iPad, ved du sikkert hvordan man sætter enheden i den såkaldte DFU-mode. DFU er en forkortelse for "Device Firmware Update". Det er en tilstand, hvor enheden kan kommunikere med iTunes selvom enhedens styresystem ikke er blevet indlæst. I praksis betyder det, at man stort set altid vil kunne gendanne iOS på sin iPhone eller iPad, hvis den sættes i DFU-mode.

Man sætter normalt en iPhone eller iPad i DFU-mode via en lidt indviklet metode der kræver at man trykke på hjem-knappen på det rette tidspunkt. Problemet er at iPhone 7 ikke har en normal fysisk hjem-knap man kan trykke på - og slet ikke hvis iPhonen er gået kold. På iPhone 7 ligger hjem-knappens funktionalitet i softwaren.

Man kan med andre ord ikke sætte en iPhone 7 i DFU-mode via den normale metode, når den ikke har en fysisk hjem-knap. Tricket er at benytte volumen-ned-knappen i stedet for hjem-knappen.

Jeg har opdateret min tidligere artikel med den præcise procedure til at sætte en enhed i DFU-mode, som du kan læse her: Tip: Sådan sætter du din iPhone eller iPad i DFU-mode,

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.