Der kommer ikke en erstatning for Apples 27" iMac i år. Først næste år kan vi forvente en afløser. Det mener den kendte leaker Dylandkt, der tidligere har lækket korrekte informationer om Apples planer for kommende produkter. Blandt andet var han den første der fortalte, at iPad Pro ville få M1-chip. Det skete fire måneder inden lanceringen.

Det var egentligt forventet, at Apple ville lancere en ny udgave af den store iMac allerede i år efter at det blev lanceret en ny udgave af den lille iMac tidligere på året. Den er dog blevet en smule forsinket, og for ikke at konkurrere med sig selv om opmærksomheden, når der senere på året kommer nye MacBook Pro'er, skulle Apple have besluttet at udskyde iMac'en til næste år.

Der er delte rygter i forhold til, hvilken processor den får. De fleste mener, at den bliver kraftigere end Apples foreløbig eneste egenudviklede processor, M1. Nogle mener, at det bliver en forbedret udgave af denne, kaldet M1X, mens andre mener, at den bliver en helt ny generation kaldet M2. Ellers forventes det, at den nye, store iMac rent designmæssigt bliver identisk med den lille på 24 tommer, som Applelancerede tidligere på året.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.