Der har i noget tid været rygter om, at Apple vil gøre iPhonens skærmhak mindre i den kommende iPhone 13. Der har været lidt delte beskrivelser af dette. Nogle har sagt at den ville blive smallere, andre at den ville blive tyndere. Nu skærer et nyt billede af noget der ligner en skærmbeskyttelse til iPhone 13 igennem, og viser det helt præcist. Selvfølgelig under forudsætning af, at billedet viser den ægte vare.

Som det kan ses på billedet, bliver skærmhakket markant mindre. Omkring en fjerdedel forsvinder. Det sker ved at Apple flytter den rektangulære højttaler højere op, så der nedeunder bliver plads til at samle kamera og Face ID-systemet tættere på midten. Størrelsen på den nuværende skærmhak er 34,8 mm, mens det nye skulle blive 26,8 mm.

Hvis skærmhakket bliver mindre, er det første gang siden lanceringen af iPhone X i 2017. Både iPhone 11 og iPhone 12 har haft samme størrelse skærmhak. Til gengæld er der rygter om, at Apple næste år vil fjerne det helt, så der i stedet bare er et lille rundt hul til et kamera. Året efter skulle dette også forsvinde ved at Apple bygger kameraet ind bag ved skærmen.

Det forventes, at Apple præsenterer iPhone 13 til september.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.