Der er dukket nye Apple-produkter op i Eurasian Economic Commissions database over elektroniske produkter godkendt til salg i Armenien, Hviderusland, Kasakhstan, Kirgisistan og Rusland. Der er tale om otte nye Apple Watch og syv nye iPads.

De nye Apple Watch-modeller er formodentligt dem, der inden længe bliver lanceret som Apple Watrch Series 6. De er inddelt i to grupper på hver fire modeller. Den ene gruppe er de modeller der har mobilforbindelse, og den anden gruppe er dem uden. Der er tale om modelnumrene A2375, A2376, A2355 og A2356 samt A2291, A2292, A2351 og A2352.

De syv nye iPads er også delt i to grupper, hvilket formodentligt betyder, at der er tale om to forskellige modeller med forskellige varianter inden for hver. Det kunne være en ny iPad Pro og en ny iPad Air. Men det kunne også være, at Apple her bare skelner mellem modeller med og uden mobilforbindelse.

Der er i denne omgang ikke fundet registreringer af nye iPhones. Det kunne derfor tyde på, at de nye Apple Watch og iPads bliver lanceret tidligere end de nye iPhones, som Apple da også har bekræftet bliver nogle uger forsinket sammenlignet med hvad vi plejer at se. Vi kan derfor nok godt regne med, at Apple Watch Series 6 samt de nye iPads bliver lanceret i september, mens iPhone 12 først kommer til oktober.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.