Apple har netop udsendt tvOS 14.0.2, der er den anden mindre opdatering til tvOS 14, der blev lanceret i september med flere nyheder såsom billede-i-billede-funktion og flere Homekit-forbedringer.

Ligesom den forgående opdatering byder tvOS 14.0.2 alene på fejlrettelser. Hvad der præcist bliver rettet står dog hen i det uvisse, da Apple ikke frigiver versionsnoter til disse mindre tvOS-opdateringer. Apple oplyser bare, at opdateringen byder på "generelle ydelses- og stabilitetsforbedringer".

Har du automatisk opdateringer slået til på din Apple TV, hvilket kan anbefales, skal du ikke gøre yderligere. Ellers kan du manuelt installere opdateringer via appen Indstillinger på Apple TV. Her skal du vælge System > Softwareopdatering.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.