Ifølge nye oplysninger, vil alle de fire kommende iPhone 13-modeller få en ny og opgraderet ultravidvinkellinse med en blænde på f/1,8. Dette sammenlignet med f/2,4, som den tilsvarende linse har i iPhone 12-modellerne.

Opgraderingen svarer i runde tal til, at den nye linse vil lade dobbelt så meget lys trænge igennem sammenliget med den gamle linse. Det betyder blandt andet mulighed for bedre billeder i situationer med ringe belysning.

Når man kigger på blænden betyder et lavere blændetal en større åbning og altså større lysindfald. Det forhold skyldes at blænden måles som en brøkdel af brændvidden og ikke er den eksakte diameter af åbningen.

Sammenhæng mellem blænde og lysindfald.

Til sammenligning har mennesket øje typisk en blænde, der spænder fra f/8.3 (hvis der er meget lys) til f/2.1 (i mørke).

Oplysningerne stammer fra Barclays-analytikerne Blayne Curtis og Thomas O'Malley. Tidligere har analytikeren Ming-Chi Kuo sagt noget lignende, men han mener at det kun bliver de to iPhone 13 Pro-modeller, der får opgraderingen år, mens de to regulære modeller, må vente til næste år, det vil sige iPhone 14.

Hvad Apple ellers har tænk sig at opgradere i iPhone 13, kan du læse mere om her: Alt vi ved om Apples kommende iPhone 13.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.