I april sidste år meddelte Apple, at de stoppede udviklingen af den avancerede trådløse oplader AirPower, der ellers blev præsenteret helt tilbage i september 2017, men aldrig nåede at komme på markedet. Apples begrundelse var, at AirPower ikke lever op til Apples høje standarer for deres hardware. Så sent som for et par måneder siden, kom der dog rygter om at Apple har genoptaget arbejdet og at de første prototyper var klar.

Nu er flere billeder af en af disse velfungerende prototyper blevet lækket på Twitter. Internt hos Apple har opladeren fået kodenavnet "C68" og meget tyder på, at den skal være klar sidst på året eller måske først i starten af 2021.

Det smarte ved AirPower, sammenlignet med andre trådløse opladere, er at den kan oplade flere enheder på samme tid. Eksempelvis en iPhone, et Apple Watch og AirPods. Smart, men også vanskeligt, for Apple har haft store problemer med at få det til at fungere efter hensigten. Et af problemerne skulle være en for stor varmeafgivelse. Altså at for meget energi går tabt frem for at havne i de enheder, der skal oplades. Dette problem skulle Apple nu have fået løst. Dels ved at reducere antallet af ladespoler i enheden og dels ved at indbygge en A11-chip, der kan styre de enkelte spoler dynamisk. A11 er den chip, der sidder i iPhone 8 og iPhone X. Det er lidt vildt, hvis en så simpel ting som en trådløs oplader har brug for så voldsom en processorkraft. Måske der også er anden funktionalitet bygget ind? Mit bud kunne være, at opladeren samtidig kan fungere som hub for Apples HomeKit.

Bemærk, at der findes en del efterligninger på markedet. Disse kan også oplade flere enheder på samme tid, men enhederne skal ligge helt bestemte steder og fungerer derfor helt anderledes end ApplesAirPower. Det er meget muligt, at det er sådan en kina-kopi, der bare er taget billeder af.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.