Her er alle AirPods' nye funktioner

AirPods får en del nye funktioner med de kommende opdateringer til iPhonen, iPaden og Apples Macs.
Først og fremmest kommer der en ny mulighed for intelligent opladning, der skal sørge for at batteriet bliver slidt mindre. Det, der slider et batteri mest, er yderenderne af kapaciteten, det vil sige, 0-20% og 80-100%. Det slider på et batteri at blive afladet helt og det slider på et batteri at blive opladet helt. Derfor har blandt andet iPhonen en funktion, så den kun bliver opladt til 80%, med mindre systemet vurderer at man har brug for fuld opladning. Det er samme funktion, der nu kommer til AirPods. Ved kun at lade batteriet op til 80%, holder det ganske enkelt længere. Ikke længere på en opladning, men selve levetiden for batteriet. Derfor giver den nye funktion også kun mening i de situationer, hvor man ikke har brug for den fulde kapacitet. Her har systemet så indbygget en algoritme, der beregner eller lærer, hvornår man har behov for den fulde kapacitet, og hvornår man ikke har.
Automatisk skifte og rumlig lyd
En anden ny funktion i AirPods er at den fremover vil kunne skifte automatisk mellem ens Apple-enheder. For eksempel hvis du afslutter et telefonopkald på iPhonen og tager iPaden frem for at se en film, så skifter AirPods automatisk fra at være koblet til iPhonen til at være koblet til iPaden. Funktionen kommer også til flere af Apples Beats-hovedtelefoner.

Sidst men ikke mindst får AirPods Prio en ny funktion til "rumlig lyd". Det vil sige en slags surround sound. Blot med den forskel sammenlignet med traditionelle højttalere, at AirPods korrigerer for hovedets bevægelser. Uanset hvordan du drejer hovedet kommer lyden altid fra den rigtige retning.
Hvis du af en eller anden grund har øjne i nakken, og sidder med ryggen til skærmen, vil lyde fra højre kanal blive flytter over i venstre høresnegl fordi lyden jo, rent skærmmæssigt, er i højre side. Det skal de blive ved med at være uanset, hvilken vej du vender hovedet. Funktionen kan sikret bruges i mange andre situationer, hvis du er en af dem med øjnene vel placeret foran. Pointen er at lyde fra spil og alt muligt andet nu kan placeres rumligt via AirPods. Der vil samtidig komme rumlig lyd på film kodet med de sædvanlige surround-formater inklusive Dolby Atmos.
Funktionerne kommer med frigivelsen af i iOS 14 og macOS Big Sur til efteråret.