Apple vil lancere MacBook Pro med mini-LED i oktober
Efter måneder med spekulation og rygter skulle den nu være god nok. Apple vil lancere to redesignede MacBook Pro'er på et event senere i denne måned. Der bliver tale om en på 14 tommer og en på 16 tommer. Begge skulle få skærme baseret på mini-LED-teknologi samt Apples egen M1X-systemchip, der er en kraftigere udgave end den M1-chip, der sidder i flere af Apples andre Macs.
Den nye MacBook Pro vil få den største designoverhaling i årevis. Den vil blive mere kantet og flad ala iPhone 13, vil få flere porte og altså en markant bedre skærm takket være mini-LED, som de nyeste iPad Pro'er også har.
Særligt mini-LED er en nøgleteknologi i de nye MacBooks. Apple skulle tidligere på året have skudt $200 millioner ind i Taiwan Surface Mounting Technology, som skal producere mini-LED til Apple. Pengene er gået til fire helt nye produktionslinjer dedikeret til mini-LED-produktion, så fabrikken kan følge med Apples store efterspørgsel. Apple regner med, at det vil forøge produktionskapaciteten med 700.000 til 800.000 MacBook Pro'er om måneden.
Læs også denne: Hvad er mini-LED og hvorfor er Apple interesseret?