Hen over året har der været en del rygter om, at Apple arbejder på at kunne bruge skærme baseret på en teknologi kaldet Mini-LED i flere af deres produkter som iPad Pro og MacBook Pro. Men hvad er Mini-LED i det hele taget, og hvilke fordele har teknologien i forhold til andre skærmteknologier som LCD og OLED? Læs med her, og find ud af det.

I dag dominerer to vidt forskelige skærmteknologier markedet for forbrugerelektronik. Den ene er LCD, den anden OLED. De har hver deres fordele og ulemper. Med Mini-LED er ideen at kombinere det bedste fra hver af de to andre uden af ulemperne følger med.

Inden jeg kommer ind på Mini-LED, vil jeg kort forklare, hvordan de to eksisterende teknologier virker. Mini-LED er nemlig som sagt et forsøg på at rette op på nogle af problemer, der er med hver af dem. Så for at forstå, hvorfor Apple (og andre) arbejder med Mini-LED, er det vigtigt at kende forskellen og begræsningerne ved de to dominerende teknologier, så det bliver klart, hvad det egentlig er, som Apple gerne vil opnå.

Sådan fungerer OLED

OLED er en teknologi baseret på lysdioder, på engelsk kaldet light emitting diodes forkortet LED. O'et står for organic, men det er ikke så vigtigt her. Der findes forskellige undertyper af OLED. Den mest brugte hedder AMOLED. Dette er heller ikke så vigtigt her, da de i princippet fungerer på samme måde.

I en OLED-skærm består hver enkelt pixel på skærmen af en gruppe af tre LED'er; en rød, en grøn og en blå, der tilsammen kan skabe alle farver inklusive sort, da de også kan være slukket. Det betyder, at man for hver enkelt pixel kan styre farven samt lysintensiteten.

Alle dioderne sidder i et enkelt lag, hvilket gør skærmen tynd og fleksibel og sikrer en stor betragtningsvinkel.

Sådan fungerer LCD

LCD er en forkortelse for Liquid Crystal Display, og den fungerer på en helt anden måde end OLED. Hvor en OLED-skærm altså består af et enkelt lag med farvede dioder, er en LCD-skærm bygget op af adskillige lag oven på hinanden. Det gør skærmen tyk, ufleksibel og med ringere betragtningsvinkel fordi lyser kommer et millimeter nede i alle disse lag.

Noget forenklet består af LCD-skærm nederst af et lag der sørger for baggrundsbelysningen. Dette lag kan enten være med én fælles belysningskilde eller være inddelt i flere mindre områder, med hver deres belysningskilde. Oven på baggrundsbelysningen er der et lag af flydende krystal, der drejer eller polariserer baggrundslyset alt efter hvor kraftigt det skal være. I næste lag sendes lyset gennem et farvefilter, der er henholdsvis rødt, grønt og blåt. I sidste lag sidder et poloraidfilter, der kun lader de farver, der er polariseret rigtigt slippe igennem, det vil sige at de farver, man ikke ønsker bliver blokeret og dermed sorteret fra. Ønsker man en sort pixel, skal alle tre lysfraktioner blokeres. At gøre dette ordentligt er LCD-skærmes største problem.Der slipper altid lidt lys igennem, og derfor er sort ikke rigtigt sort.

Lige som med OLED, findes der indenfor LCD flere undertyper såsom TFT eller IPS. Det vil jeg ikke komme nærmere ind på her, da det ikke ændrer grundlæggende på, hvordan de fungerer.

Forskellen på, hvordan OLED og LCD danner farver samt sort.

Forskellen på OLED og LCD

Forskellen på både to teknologier handler altså om, at OLED styrer farver og lys ved at tænde for hver pixel i den ønskede farve, mens LCD-skærme virker ved at baggrundslys sendes igennem farvefiltre som sorterer de uønskede farver fra.

Farvegengivelse

Denne fundamentet forskellige måde at producere farver på gør, at der er forskel på hvor præcist de to teknologier kan vise farver korrekt. Generelt giver OLED de mest præcise farver. Dog med en risiko for grøn og blå overmætning. Dette skyldes at disse to dioder simpelthen lyser kraftigere end den røde. LCD kan ikke levere et helt så bredt farvespektrum og overkompenserer typisk i de røde farver.

Overmætningen kan der kompenseres for i begge skærmtyper, hvis produceren vil, så generelt er det ikke det helt store problem. Faktisk er forskellen indenfor forskellige OLED-skærme typisk større end forskellen mellem OLED og LCD. Eller sagt på en anden måde: En god LCD-skærm kan sagtens være bedre end en dårlig OLED-skærm. Så når man siger, at OLED har en bedre forvegengivelse, er det en generel og teoretisk betragtning, og ikke noget der gælder altid

Lysstyrke og kontrast

Den helt store forskel på de to teknologier ligger i at lysstyrken i OLED aktivt kan styres for hver enkelt pixel, mens der i LCD skygges for noget baggrundslys, hvor der er fuldt blus på hele tiden. Det gør det svært at lave noget helt sort på en LCD-skærm. Der vil altid smutte lidt lys igennem eller udenom filteret. På en OLED skærm derimod vil den være kulstort, fordi lyset bliver slukket. OLED-skærme er derfor bedre til at vise sort og har derfor højere kontrast.

Farveskift over tid

Det hele lyder umiddelbart meget ensidigt i OLED's favør, men der er lidt malurt i bægeret. En af ulemperne ved OLED er at de tre forskellige dioder har forskellig holdbarhed. De ældes forskelligt, hvilket vi sige at de tre farver ikke følges ad. Nogle mister pusten hurtigere end andre, hvilket giver risiko for at farvebalancen ændrer sig over tid. På en LCD-skærm er baggrundsbelysningen ensartet over hele skærmen, så her ændrer farverne sig ikke.

Derudover er der ved OLED risiko for, at stillestående grafik, som docken i macOS, brænde sig fast. Dioderne bliver simpelthen trætte, hvis de hele tiden viser den samme farve, og er derfor svære at få til at vise noget andet. Resultatet er det man kalder burn in. Det kan der også kompenseres for, men igen er det med at til at gøre OLED til en lidt mere besværlig teknologi

Prisen

Og så er der prisen. OLED er generelt dyrere at producere end LCD. Ofte er prisforskellen større end de forbedringer man ser i billedkvaliteten.

Hvad er Mini-LED?

Nu når den teknologiske forskel, og de fordele og ulemper det giver, på OLED og LCD er på plads, kan vi kigge på Mini-LED, og hvordan det løser nogle af udfordringerne, og dermed er interessant for Apple at arbejde hen imod.

Egentlig er Mini-LED er en speciel type af LCD-teknologi, hvor man har erstattet det fælles baggrundsbelysningslag med et lag af meget små lysdioder. Typisk skal hver enkelt diode være mindre end 0,2 mm for at kunne blive kaldt mini i denne sammenhæng. Så hvor baggrundslyset i en traditionel LCD skærm kommet fra et enkelt lyspanel (eventuelt inddelt i nogle mindre stykker), kommer det i Mini-LED fra flere tusinde lysdioder.

Mere præcis lysstyring og bedre sortvisning

Det betyder, at lyset kan styres meget mere præcist. Er noget af skærmen sort, kan man ganske enkelt bare slukke for lyset i den del, hvor man ellers var nødt til at skygge lyset væk i en traditionel LCD-skærm. Til gengæld kan man skrue op for lyset det, hvor der ikke skal være sort. Mini-LED er altså et forsøg på at efterligne den præcise lokale lysstyring fra OLED så man får bedre sort-visning og højere kontrast, men med en mindre kompliceret og derfor billigere teknologi. Der hvor man vinder på Mini-LED i forhold til traditionel LCD er altså lysstyringen. Problemerne med en lille betragtningsvinkel, får man ikke løst.

Lysstyringen i Mini-LED sker ikke på pixelniveau og er derfor ikke nær så præcis som OLED, hvor der er millioner af dioder, men markant bedre end traditionel LCD, hvorved forskellen på de to teknologier bliver mindsket gevaldigt. En meget vigtigt pointe ved Mini-LED er, at teknologien er mere simpel og billigere at producere end OLED.

God pris

Mini-LED er altså en teknologi, der giver sortvisning og kontrast, der (næsten) matcher OLED, en bedre lysstyrke og en meget identisk billedkvalitet uden at det koster kassen. Her i starten, hvor teknologen er ny, vil der selvfølgelig være en merpris i forhold til traditionel LCD-teknologi, men efterhånden som det bliver udbredt, vil prisen falde.

Derfor arbejder Apple på at indføre Mini-LED

Hele pointen med Mini-LED er altså at mindske forskellen på LCD og OLED yderligere, men uden at prisen og kompleksiteten følger med.

Når det handler om Apple, så går rygterne på, at de vil begynd at skifte til Mini-led skærme i staten af næste år. I første omgang i iPad Pro og dernæst MacBook Pro. Senere, når teknologien bliver mere mainstream, vil den sikkert også komme i de af Apples andre produkter, der bruger LCD i dag.

Scroll ned for at se kommentarer