Apple vil lancere en abonnementsbaseret fitness-tjeneste. Tjenesten skal blandt andet tilbyde virtuel trænings- og fitnesshold man kan følge via Apple TV, iPhone eller iPad. Tjenesten vil indgå i den kommende Apple One, der skal samle alle Apples abonnementstjenester i en samlet pakke.

Der er fundet kode relateret til denne fitness-tjeneste i betaudgaveren af iOS 14. Her bruges kodenavnet Seymour, men når tjenesten går i luften bliver det i en app kaldet Fit eller Fitness.

Apples fitness-tjeneste vil tilbyde en lang række aktivteter såsom styrketræning, indendørs løb, roning, cykling, gang, dans yoga og udstrækning. I Fitness-appen vil man kunne hente og afspille instruktionsvideoer og via Apple Watch vil man kunne holde styr på, ens fremgang i de enkelte rutiner på samme måde som Aktivitets-appen fungerer i dag.

Flere lignende tjenester eksistere allerede. Blandt andet tilbyder Nike noget tilsvarende.

Det forventes at tjenesten bliver præsenteret på iPhone-eventet midt i oktober og går i luften umiddelbart herefter.

Scroll ned for at se kommentarer