Apple har, udover Apple Watch Series 6, lidt overraskende også præsenteret et budgetvenligt Apple Watch kaldet Apple Watch SE. Navnet matcher den budgetvenlige iPhone SE.

Apple Watch SE er lidt mere skrabet og har færre valgmuligheder end topmodellerne i Series 6. Til gengæld er det også en hel del billigere.

Uret fås, som de andre modeller, med 40 mm eller 44 mm urkasse og kan også fås med eller uden adgang til mobilnetværket. Apple Watch SE byder på samme accelerometer, gyroskop og højdemåler, der altid er aktiv, som Apple Watch Series 6, og med de nyeste bevægelsessensorer og mikrofon tilbyder det omfattende sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger, herunder faldregistrering, Nødopkald SOS, internationalt nødopkald og Støj-appen.

Skærmen er den store retina-skærm, der er 30 procent større end skærmen i Series 3. Den er dog ikke altid tændt, som i Series 6.

Hardwaren er baseret på S5-chippen, der er en generation ældre end S6, der sidder i Series 6. Den er dog stadig omkring dobbelt så kraftig som Series 3.

Højdemåleren er den nye type, der altid er aktiv. Den viser stigningen i realtid hele dagen lang ved hjælp af en ny, mere energieffektiv barometrisk højdemåler samt GPS og Wi-Fi-netværk i nærheden. Denne funktion gør det muligt at registrere små stigningsændringer over jordhøjde, op og helt ned til måling af omkring 30 cm, og kan vises som en ny urskivekomplikation eller måling af træning.

Apple Watch SE benytter en mikrofon af den nyeste generation til at måle de omgivende lydniveauer i en brugers miljø, så der opnås bedre indblik i høresundheden. Apple Watch SE giver besked, hvis decibelniveauet for den omgivende lyd er steget så meget, at det kan forårsage skader, og brugerne kan når som helst tjekke støjniveauet via Støj-appen eller Støj-urskivekomplikationen.

watchOS 7

Apple Watch SE kommer med watchOS 7, der indeholder en masse nye funktioner. Læs mere om watchOS 7 her.

Priser og tilgængelighed

Apple Watch SE (GPS) fås fra 2.299 kroner, og Apple Watch SE (GPS + Cellular) fås fra 2.699 kroner.

Apple Watch SE (GPS) kan bestilles fra i dag og vil blive tilgængeligt fra tirsdag den 22. september.

Du kan læse mere og bestille Apple Watch SE hos Apple (link).

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.