Apple frigiver OS X Mountain Lion 10.8
Apple har den 25. juli 2012 frigivet en ny udgave af OS X kaldet Mountain Lion. Det er OS X Version 10.8 og er den niende udgave af OS X.
Mountain Lion er Apples mest avancerede styresystem til dato, og der er masser af lækre nye funktioner at se frem til. Mange af dem er inspireret af iOS og mange af dem gør effektivt brug af Apples sky til dokumentdeling og så videre. Det bedste af det hele er dog prisen. Apple fortsætter linjen med ultra billige opdateringspriser. OS X Mountain Lion kan købes for kun 119 kr i Mac App Store.
Det nye styresystem byder på mere end 200 ændringer, hvoraf rigtigt mange af dem stammer fra iOS. Apple fortsætter altså tendensen med, at lade deres styresystem til computere være mere og mere inspireret af det touch-baserede styresystem iOS, som bruges på iPhonen og iPaden. Folk med en iOS-enhed vil derfor kunne nikkegenkendende til Beskeder, Noter, Påmindelser, Game Center, Notificeringscenter, Twitter-integration og AirPlay-spejling.
Er du i tvivl om hvorvidt du skal spendere de 119 kroner og opdatere, er her fem gode grunde, der hver især alene er en opdatering værd.
1. iCloud-integration
Apples skyservice iCloud, vi kender fra iOS, byder på rigtig mange virkelig gode funktioner, der nu binder alle ens Apple-enheder sammen. Apple er langt fra i mål, men de er godt på vej, og det fungerer rigtigt godt. Man kan få adgang til ens dokumenter på alle ens enheder, se de åbne faneblade på alle ens enheder etc.
2. iMessage
iMessage erstatter Apples gamle iChat. Igen en inspiration fra iOS. Det er rigtigt smart at kunne sende beskeder på tværs af alle ens enheder. Man kan sende tekst såvel som billeder og video.
3. AirPlay-spejling
Har du bare én gang prøvet AirPlay fra en iOS-enhed til Apple TV ved du hvor revolutionerende det er. Med Mountain Lion kommer AirPlay-spejling til Mac. Det betyder, at du kan spejle din Macs skærm til dit TV via Apple TV. Genialt til fotos, video, præsentationer etc.
Virker kun med nyere Macs (medio 2011 og nyere).
4. Beskedcenter
Mountain Lion kommer med et notificeringscenter, så man får en samlet oversigt over indkommende mails, kalenderaftaler og så videre. Præcis som vi kender det fra iOS, hvor det fungerer rigtigt godt. Igen en funktionalitet, der binder alle Apples produkter sammen, og giver dem alle merværdi.
5. Sikkerhed
Apples nye Gatekeeper-funktionalitet er en en enorm forbedring af sikkerheden omkring malware, som desværre er i stigning på Mac-platformen. Med Gatekeeper, kommer der bedre sikkerhed omkring installationen af tredjeparts software, så man forhåbentligt undgår skadelige ting.
OS X Mountain Lion 10.8.1
Den første opdatering til Mountain Lion forbedrer stabiliteten og kompatibiliteten med din Mac. Den løser desuden et problem visse folk har haft med højt strømforbrug og deraf følgende lav batteritid.
OS X Mountain Lion 10.8.2
Opdateringen inkluderer en del småforbedringer. Først og fremmest i forhold til Facebook-integration og Gamecenter. Derudover er der en del nye ting der spiller sammen med iOS 6, som også er lige er blevet frigivet. OS X 10.8.2 også er problem visse brugere har haft med dårlig batteritid.
OS X Mountain Lion 10.8.3
Opdateringen indeholder blandt andet mulighed for, at man kan indløse iTunes-gavekort via Mac'ens indbyggede iSight-kamera. Der er også forbedringer i Boot Camp, der nu understøtter Windows 8 og diskdrev større end 3TB.
Derudover er der selvfølgelig en mængde fejlrettelser, optimeringer og stabilitetsforbedringer.
OS X Mountain Lion 10.8.4
Denne opdatering indeholder en del fejlrettelser. Blandt de største ændringer er:
- Forbedret understøttelse af Microsoft Exchange i Kalender
- Forbedret VoiceOver-understøttelse med tekst i PDF-dokumenter
- Retter fejl, der har forhindret vågeblus efter brig af Boot Camp
- Retter fejl der har forhindret opkald via FaceTime til ikke-amerikanske telefonnumre.
OS X Mountain Lion 10.8.5
Den sidste større opdatering til Mountain Lion.
Ifølge Apple retter opdateringen en fejl ved Mail, forbedrer filoverførsel via Wi-Fi, retter en fejl med screensavere samt en række andre småforbedringer.
Sådan opdaterer du til Mountain Lion
Mountain Lion kan køre på alle iMacs og MacBooks fra midten af 2007 eller nyere og Mac mini fra tidlig 2009 eller nyere. Ikke alle computere understøtter dog alle nye funktioner.
Hvis du skal installere Mountain Lion på mere end en maskine, er det hurtigere at bruge et USB-stik til installationen fremfor at skulle hente Mountain Lion på flere computere. Læs her hvordan du gør: Sådan laver du en installationsdisk til Mountain Lion
Mountain Lion kan hentes for 119 kroner i Mac App Store (er ikke længere tilgængelig).
Artiklen er ajourført i februar 2016.