Der er en del forvirring om hvorvidt Apple vil lancere en iPad med OLED-skærm næste år eller ej. I sidste måned fortalte et koreansk medie, at Apple planlægger at lancere nye iPad Pro'er med OLED-skærm i sidste halvdel af 2021. Skærmen kommer fra LG og Samsung, der lige nu er i gang med at lægge sidste hånd på skærmene.

Nu siger flere analytikere fra Barclays, at det ikke kommer til at ske. De har snakket med flere af Apples mulige underleverandører, og kan ikke finde tegn på, at der kommer en OLED-baseret iPad næste år. Det sker tidligt i 2022.

De nye oplysninger passer bedre med andre rygter, der taler om en iPad med Mini-LED-teknologi i første halvdel af 2021. I fald den kommer skal Apple foretage to skift af skærmteknologi på iPaden inden for ét kalender år. Det lyder ikke sandsynligt.

Apple bruger allerede OLED-skærme i iPhonen samt i Apple Watch.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.