Tit har man behov for at søge efter noget tekst på en hjemmeside man besøger med sin iPhone eller iPad. Umiddelbart er der dog ikke et søgefelt til denne funktion tilgængelig i Safari. Eller det er der faktisk, hvis bare man ved hvor man skal lede. Man skal nemlig bare bruge Safaris almindelige søgefelt eller adressefelt

Sådan søger du efter tekst på en hjemmeside i Safari i iOS

1. Først og fremmest skal du selvfølgelig være på den hjemmeside, hvor du vil søge efter noget test. Åbn Safari og indtast hjemmesidens adresse.

2. Når hjemmesiden er loadet færdig, skal du nu trykke på adressefeltet i toppen en enkelt gang så tastaturet kommer frem.

3. Slet teksten i feltet ved at trykke på det lille kryds.

4. Skriv det du vil søge efter. Det kunne være: iPhone

5. Mens du skriver, kommer der i vinduet under feltet de sædvanlige Google-søgeforslag, søgeresultater fra bogmærker og browserhistorik etc.

6. Hvis du scroller ned i denne liste, kommer du til "på denne side". Her vil stå hvor mange gange søgeteksten er fundet på siden.

7. Tryk på søgetermen. I mit tilfælde: Find "iPhone".

8. De fundne søgeord er nu markeret med gult i Safari og i nederst kommer der en menubar, hvor man kan springe mellem søgeresultaterne - eller skrive en ny søgeterm. Et tryk på "ok" lukker søgebaren igen.

Det havde nok været nemmere, hvis der bare var et ikon til at åbne denne søgebar i bunden af siden, men Apple har altså valgt at integrere lokal søgning i adressefeltet. Når bare man ved det, er det heller ikke noget problem.

Tippet er ajourført i april 2017.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.