Tips: Flere muligheder for at ændre størrelsen på et vindue
De fleste ved nok, at man kan ændre størrelsen på (langt de fleste) åbne vinduer ved at flytte markøren til nederste højere hjørne af et vindue og hive i det. Det har man nemlig kunnet længe i OS X, og muligheden har været markeret med en specielt grafik i netop det nederste højere hjørne på alle vinduer, hvor muligheden var tilstede.
Den grafik er nu væk. Ikke fordi muligheden er forsvundet, men fordi man nu kan ændre størrelsen ved at hive i et hvilket som helst hjørne på en vindue. Man kan faktisk også hive i en hvilken som helst af de fire sider. Det er altså blevet meget nemmere at ændre størrelsen på vinduerne. Man skal bare flytte markøren til kanten af et vindue, indtil der fremkommer en lille dobbeltpil, og så trykke på museknappen og hive i kanten.
Ikke nok med det, hvis man smtidig med at man hiver i kanten på et vindue, holder shift-tasten nede, beholder man vinduets aspektratio (forholdet mellem bredden og højden), når man ændrer størrelse. Holder man alt-knappen nede mens man ændrer størrelsen, bibeholdes vinduets centrum i processen.