Har du nogensinde undret dig over, hvad den øverste række taster på din MacBooks eller iMacs tastatur skal bruges til. Yderst til venstre er der en esc-tast og yderst tilhøre er power-knappen. Men hvad med resten af tasterne der er markeret med F1-F12 samt forskellige symboler eller ikoner.

Tasterne F1, F2 og så videre op til F11 og F12 kaldes funktionstaster. Oprindelig har ideen været, at man kunne bruge disse funktionstaster til forskellige ting i forskellige apps. Det kunne være at F1-tasten betød "Gem". På Mac er der dog knyttet nogle bestemte funktioner til dise taster, som går igen over hele systemet.

Her er en oversigt over hvad F-tasterne bruges til på Mac:

  • F1: – Formindsk skærmens lysstyrke
  • F2: – Forøg skærmens lysstyrke
  • F3: – Åbn Mission Control
  • F4: – Åbn Launchpad
  • F5: – Formindsk tastaturets lysstyrke
  • F6: – Forøg tastaturets lysstyrke
  • F7: – Musik, gå til forrige sang
  • F8: – Musik, play/pause
  • F9: – Musik, gå til næste sang
  • F10: – Lydløs
  • F11: – Volumen ned
  • F12: – Volumen op

Bonus-tip: Hvis du holder option-tasten nede samtidig med at du trykker på en af tasterne, åbner du den pågældende indstilling i Systemindstillinger (hvis der er en).

Vil du bruge funktionstasternes egentlige funktion, skal du holde Fn-tasten, som du finder nederst til venstre på tastaturet, nede samtidig med at du trykker på F-tasterne. Det vil sige, at hvis du i en app skal bruge F11, som på Mac skruer ned for lyden, skal du holde Fn-tasten nede for at få F11-funktionen og så videre.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.