I macOS's filstruktur har Apple valgt at gøre den personlige "Bibliotek"-mappe skjult. Et fornuftigt valg da mappen indeholder filer, der hvis de bliver slettet eller pillet ved, kan medføre problemer med macOS eller de enkelte programmer. Bibliotek-mappen er med andre ord et mappe, man normalt bare skal lade være med at pille ved, hvorfor Apple altså holder den skjult.

Er man avanceret bruger kan der dog være tidspunkter, hvor man alligevel skal pille ved noget i mappen. Derfor kan man også få den vist i Finder ved at vælge Gå fra menuen øverst og holde alt-knappen nede.

Har man tit brug for at kigge i Bibliotek-mappen, er det dog for omstændigt. Heldigvis er der i macOS en funktion, så man kan gøre mappen synlig lige som alle de andre mapper.

Sådan gør du ~/Bibliotek synlig som standard

  1. Åbn Finder.
  2. Tryk på "Gå" i menuen øverst og vælg "Hjem".
  3. Vælg "Oversigt" i menuen øverst og vælg "Vis oversigtsvalg".
  4. Marker "Vis mappen Bibliotek".
  5. Luk popup-vinduet og Bibliotek er nu altid synlig indtil du selv ændrer det.

Advarsel: Lad være med at pille ved indholdet i mappen, medmindre du ved hvad du foretager dig. Der er som sagt en grund til at Apple normalt holder mappen skjult.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.