Hvis en lyd eller vibration ikke er nok til at fange din opmærksomhed - for eksempel fordi du er i et støjende miljø - kan du sætte iPhonen til at blinke med blitzen i stedet, når der kommer en notifikation.

Funktionen er egentligt tiltænkt folk der hører dårligt, men kan selvfølgelig bruges af alle.

Sådan får du din iPhone til at blinke, når du modtager en notifikation

1. Gå ind i Indstillinger > Generelt > Tilgængelighed

2. Scroll ned til sektionen med "Hørelse".

3. Slå "LED-blink til advarsler" til.

Når du har gjort det, vil LED-blitzen bag på iPhonen blinke hver gang, der kommer en notifikation. Det giver selvfølgelig mest mening, hvis iPhonen ligger med bagsiden opad så deb ikke bare blinker ned i bordet.

Sværere er det ikke.

             Ebog cover

Kunne du bruge tippet?

Der er mange flere hvor det kommer fra. Jeg har samlet mine 120 bedste iPhone-tips i en ny ebog (iOS 11).
Bogen har toppet bestsellerlisten i iBooks Store og kan købes for kun 49 kr.