Når man tilslutter sin iPhone, iPad eller kamera til sin Mac, vil Fotos-programmet automatisk åbne. Det giver måske nok god mening i forhold til kameraet, men skal man bare oplade sin iOS-enhed er det irriterende, at Fotos åbner hver gang.

Det kan man heldigvis nemt lave om på.

Sådan undgår du af Fotos åbner, når du tilslutter et kamera eller en iPhone til din Mac

1. Start med at tilslutte den pågældende enhed, for hvilken du vil have slået funktionen fra, til din Mac via kabel.

2. Hvis ikke Fotos allerede er åben, så vent på at det sker automatisk.

3. Tryk på "Importer"-fanebladet øverst til højre

4. Fjern markeringen i "Åbn, Fotos, når denne enhed tilsluttes"

Gentag dette for alle de enheder, som du ikke ønsker automatisk skal åbne Fotos på din Mac. Du skal tilslutte dem via kabel en efter en.

Bemærk at enheden stadig bliver genkendt af Fotos. Du vil altså stadig kunne importere billeder fra den. Det eneste der sker er, at enheden ikke længere automatisk åbner Fotos.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.