Alle genopladelige batterier - som dem i iPhonen - mister kapacitet i takt med at de bliver brugt. Jo flere af- og opladninger et batteri har haft desto lavere bliver det maksimale energiindhold batteriet. Et batteri der har været afladt 500 gange kan altså holde kortere tid på en fuld opladning end et helt nyt batteri.

Den præcise sammmenhæng mellem antallet af ladecykler og kapacitetsforringelsen svinger en del og afhænger også af andre ting som temperatur og batteriets generelle alder. Ifølge Apple er iPhones batteri designet til at holde 80% af den maksimale kapacitet efter 500 fulde opladninger. Med fulde opladninger menes fra 0% til 100%. Det vil sige at to opladninger fra 50% til 100% tæller som én fuld opladning.

Når iPhones batteri begynder at blive for dårligt, vil iOS automatisk skrue ned for iPhones ydelse. Dette for at undgå at der trækkes så meget strøm fra batteriet, at det lukker helt ned, så iPhonen slukker. Denne funktion kan dog slås fra manuelt, hvis man ønsker det.

Sådan tjekker du tilstanden af batteriet i din iPhone

Oplysningerne om tilstanden af iPhones batteri findes i det meget dækkende "Batteritilstand". Du kommer til Batteritilstand ved at åbne Indstillinger og vælge Batteri > Batteritilstand.

Her findes to oplysninger. Øverst Kan du ser hvor godt batteriet er sammenlignet med da det var nyt. I mit tilfælde er det på 97%. Jo tættere på 100% tallet er desto bedre er batteriet. Min iPhone er en iPhone 8 og jeg har brugt den i tre måneder. Det er sikkert meget fint med 94%, men det betyder også at batteriet holder 3% kortere tid på en fuld opladning end det gjorde da iPhonen var helt ny. Det svarer måske til et kvarters tid.

Nederst er der en indikation på om iPhonen skruer ned for ydelsen. Her er der tre muligheder.

  • I mit tilfælde gør den ikke, der står nemlig "Maksimal ydeevnekapacitet". Sådan bør det være for alle men en ny iPhone der er bliver brugt mindre end et par år.
  • Hvis din iPhone bare en enkelt gang oplever at blive afbrudt fordi batteriet er blevet for dårligt, vil funktionen til automatisk ydeevneadministrering bliver slået til for at forhindre at det sker igen. Herefter vil systemet begrænse den maksimale ydeevne for at beskytte batteriet mod nedlukning. Hvis du vil kan du slå det fra, så systemet bliver ved med at yde maksimalt men med risiko for pludselig nedlukning. Hver gang der opleves en nedlukning blive funktionen automatisk slået til og hver gang skal du manuelt slå det fra, hvis du ønsker det.
  • Den sidste mulighed er at systemet ikke kan detektere batteriets tilstand. Dette indikerer at der er noget helt galt, men kan eventuelt også forekomme, hvis man har fået skiftet batteriet til et uautoriseret et af slagsen. I så fald fejler batteriet ikke nødvendigvis noget, men systemet kan bare ikke finde data.

Bemærk at funktionen kun findes på nyere iPhones, hvilket i denne sammenhæng vil sige iPhone 6 eller nyere. Funktionen findes ikke på iPaden. Bemærk også at funktionen er i beta, hvorfor det ikke kan forventes at alt virker 100% som det skal.

Se her hvordan du får din iPhonen til at holde længere på en opladning: 5 tips til at spare på strømmen på iPhonen

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.