En af de største nyheder i iOS 14, der for nylig blev frigivet, er at man nu kan tilføje widgets til hjemmeskærmen. Widgets er en slags små mini-apps, der giver informationer eller særlige muligheder direkte på hjemmeskærmen i modsætning til de almindelige ikoner, som Apples ellers har kørt med siden lanceringen af den oprindelige iPhone tilbage i 2007. De almindelige ikoner findes stadig, men er altså blevet udvidet med widgets.

Hvis du gerne vil i gang med at bruge widgets på din iPhone, så læs med her, hvor jeg viser dig, hvordan du gør. Det er meget nemmere end du måske tror.

Da widgets er en del af iOS 14, skal du selvfølgelig sørge for, at din iPhone er opdateret til iOS 14 inden du starter.

Sådan tilføjer du Widgets til iPhonens hjemmeskærm

Jeg vil som eksempel tilføje YR's vejrwidget til min hjemmeskærm.

Trin 1

Lav et langt tryk et eller andet sted på hjemmeskærmen indtil ikonerne begynder at vibrere. Tryk derefter på plus-knappen øverst i det ene hjørne af skærmen. Det åbner Widget-galleriet.

Trin 2

I Widget-galleriet finder du de widgets du kan tilføje til hjemmeskærmen. Du kan enten scrolle gennem mulighederne eller bruge søgefunktionen, hvis du leder efter noget bestemt. Tryk på den widget, du vil tilføje.

Trin 3

Nu kommer du til oversigten for den valgte widget. Her står der hvad widget'en kan, og du har mulighed for at vælge forskellige størrelser ved at bladre til højre eller venstre. Når du er klar trykker du på "Tilføj widget"-knappen nederst.

Trin 4

Nu er du tilbage på hjemmeskærmen, og kan placere din widget, hvor du ønsker den.

Hvis du vil fjerne en widget igen, skal du lave et lagt tryk på hjemmeskærmen og derefter trykker på minus-knappen ud for den pågældende widget. Laver sdu et lagt tryk på selve widget'en, kan du redigere den og for eksempel ændre størrelsen, hvis den alligevel ikke passede.

Så nemt er det, og nu kan du tilføje widgets på din iPhones hjemmeskærm.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.