Du ved sikkert hvordan man plejer at tage screenshots på iPhonen. Nemlig ved at trykke på tænd/sluk-knappen og hjem-knappen på samme tid. Men hvad så med iPhone X - den har jo ingen hjem-knap?

Der findes heldigvis en anden måde at gøre det på. Det er lige så hurtigt men kræver måske lidt tilvænning, hvis den gamle metode sidder i hænderne.

Sådan tager du et screenshot på iPhone X

1. Sørg for at du er det sted, hvor du gerne vil tage et billede af skærmen

2. Tryk på tænd/sluk-knappen og Volumen op-knappen på samme tid.

3. Skærmen blinker hvidt som en bekræftelse på at billedet er taget og du kan umiddelbart redigere det eller dele billedet ved at trykke på den thumbnail der kommer i nederste venstre hjørne.

Der er på plads med en advarsel. Lad være med at holde de to knapper inde. Du skal bare trykke på dem. Holder du knapperne inde kan du nemlig komme til at aktivere den nye SOS-funktion der automatisk ringer op til alarmcentralen. Det kræver dog at du har slået funktionen til.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.