Tip: Sådan skjuler du menubaren i macOS
Vil du gerne have lidt mere brugbar plads på din Macs skærm? Så se her hvordan du får menubaren til at blive skjult og vist automatisk så du bedre kan udnytte hele skærmen.
Har du en lille skærm på din MacBook ved du sikkert at man kan få Docken i bunden af skærmen skjult automatisk. Det giver en del mere brugbar skærmplads. Det samme kan du faktisk også gøre med menubaren i toppen af skærmen. Så får du lidt mere plads til de væsentlige ting.
Når du har fulgt vejledningen her under vil menubaren automatisk forsvinde og dukke op igen, når du fører cursoren op i toppen af skærmen. Det betyder også at menubaren vil være skjult det meste af tiden, så du bedre kan udnytte hele skærmen.
Sådan skjuler du menubaren i macOS
- Åbn Systemindstillinger, for eksempel via æble-menuen øverst.
- Vælg "Generelt".
- Sæt hak i "Vis og skjul menulinjen automatisk".