Tip: Sådan skjuler du fotos på din iPhone
Har du taget nogle fotos på din iPhone som du ikke vil have at andre skal se, findes der en nem og hurtig metode til at skjule dem med. Ikke som i "100% skjult og sikret bag lås og slå", men skjult for almindelig dagligdags brug, så du kan vise sin kamerarulle frem uden at afsløre noget.
Bemærk at sidste del af tippet kræver iOS 14 eller nyere. Har du ikke det, kan du nøjes med at gennemføre de to første trin, så bliver foto, dog ikke skjult helt så godt, men bare fjernet fra oversigten.
Tippet til at skjule fotos virker lige så godt på iPaden som på iPhonen.
Sådan skjuler du et foto på iPhonen og iPaden
Trin 1
Åbn Fotos og find og vælg det eller de fotos du vil skjule.
Tryk på ikonet nederst til venstre, der forestiller en firkant med en pil.
Trin 2
I den menu der kommer frem, skal du scrolle ned og finde "Skjul". Tryk på det. Bekræft herefter dit valg.
Herefter bliver billedet skjult. Eller det vil sige, i virkeligheden er det bare blevet flyttet til et specialt album kaldet "Skjult". Det er altså stadig synligt, bare ikke i den almindelige oversigten, men i albummet kaldet "Skjult", kan det stadig ses.
Trin 3
Nu skal du åbne appen Indstillinger.
Scroll ned og vælg herefter Fotos.
Sørg for at markøren til højre for "Albummet Skjult" er slået fra (knappen er grå).
Bemærk, at dette trin kræver iOS 14 eller nyere.
Vil du fjerne skjul-markering igen skal du gå til det skjulte album, finde fotoet og vælge "Skjul ikke" fra menuen. Dette genskaber fotoet de steder, hvor det oprindeligt var.
Bemærk at fotoet ikke skjules rigtigt eller beskyttes med kodeord etc., men blot fjernes fra oversigten i Fotos-appen. Deler du billeder fra tredjeparts apps som Instagram etc. vil det skjulte album stadig dukke op, når du kal vælge et billede.