Hvis du har en iPhone X, iPhone Xs eller en af de andre iPhones uden hjem-knap har du helt sikkert bidt mærke i at batteriindikatoren øverst ikke viser den eksakte procent. Funktionen kan heller ikke slås til i Indstillinger, som den ellers kan på de andre iPhones. Men hvad gør man så, hvis man vil have et lidt mere præcist billede af ens batteri?

Dette tip fortæller desværre ikke hvordan du kan få procentangivelsen tilbage. Det kan ikke lade sig gøre. I stedet er her er par andre metoder kan bruge til at finde angivelsen.

Sådan ser du batteriprocenten på iPhone X, iPhone Xs og iPhone Xr

  • Åbn Kontrolcenter. Hvis du åbner Kontrolcenter på iPhone X kan du øverst til højre se procentangivelsen for batteriet. Du åbner Kontrolcenter ved at swipe ned fra skærmens øverste højre side.
  • Spørg Siri. Du kan spørge Siri om hvor meget batteri der er på din iPhone.
  • Brug Beskedcenter. I Beskedcenter kan du tilføje en Batteri-widget der viser iPhones batteriprocent - og i tilgift Bluetooth-enheder som Apple Watch og AirPods. Du kan eksempelvis åbne Beskedcenter ved at swipes ned fra toppen af skærmen og dernæst til høre.
  • Sæt iPhonen til opladning. Når du sætter iPhonen til opladning, kan du se batteriprocenten.
Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.