Når man sætter sin iPhone til opladning vil den enten sige en lyd eller vibrere for at indikere at opladningen er gået i gang. Om den gør det ene eller det andet afhænger af om telefonen er sat på lydløs eller ej. Ideen er selvfølgelig at man hurtigt og nemt får en indikation på at opladning er startet uden at behøve skulle kigge på skærmen.

Der kan dog være situationer, hvor man vil undgå lyden. Det kunne eksempelvis være hvis man sætter iPhonen til opladning om natten og vil undgå at forstyrre ens bedre halvdel eller i andre situationer, hvor man bare ikke vil give lyd.

Umiddelbart kan man ikke undgå lyden - at sætte iPhonen på lydløs ændrer det eksempelvisbare til en vibration, der heller ikke er helt stille. Der er dog et lille ninjatrick, der løser problemet.

Sådan sætter du iPhonen til opladning uden en lyd

Det er meget enkelt at sætte iPhonen til opladning uden at den siger en lyd eller vibrerer:

Alt du skal gøre at at åbne Kamera-appen inden du sætter stikket i. Når Kamera-appen er aktiv vil alle andre lyde nemlig blive slået fra og det samme vil vibrationen. Ideen er selvfølgelig at undgå støj eller rystelser på fotos, og det kan man udnytte til at kunne sætte sin iPhone til opladning uden en lyd.

Det er bestemt ikke et tip alle har brug for, men er du typen der gerne vil være helt lydløs når du sætter iPhonen til opladning, så er det rart at kende til.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.