Har du nogensinde haft brug for at optage en video af din Mac's skærm - et såkaldt screencast? Det er faktisk uhyggeligt nemt at gøre. Funktionaliteten er nemlig indbygget i OS X, eller det vil sige i QuickTime-afspilleren, der er en del af OS X.

Sådan optager du screencast på Mac

1. Sørg for at din Mac er opdateret til seneste udgaver af OS X.

2. Åbn QuickTime, for eksempel via Launchpad eller Spotlight.

3. I menuen øverst skal du vælge Arkiv > Ny skærmoptagelse. Det vil åbne et lille vindue med en knap til at starte optagelsen.

4. Inden du starter optagelsen, kan du ved at trykke på den lille pil ved siden af startknappen, vælge om der skal lyd på optagelsen, og i givet fald, hvorfra den skal komme. Du kan også vælge om klik på skærmen under optagelsen skal kunne ses i videoen.

5. Når du er klar skal du trykke på den røde start-knap.

6. Herefter skal du vælge, om du vil optage hele skærmen (så skal du bare klikke) eller om du vil optage et udsnit af skærmen (som du så skal markere, som jeg gør i videoen øverst).

7. Du afslutter optagelsen ved at trykke på stop-knappen i menulinjen.

8. Husk at gemme optagelelsen, hvis du skal bruge den.

Øverst kan du se et screencast af, hvordan du gør i praksis. I videoen viser jeg, hvordan du lavet et screencast af et udsnit af skærmen på din Mac.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.