Google har opdateret Google Maps til iOS med en række nye funktioner. En af de nye ting er et værktøj, der kan måle den direkte afstand mellem to punkter (fugleflugtslinje). Det kan du eksempelvis bruge til at måle afstanden mellem to byer eller udmåle en ny løberute. Typisk er de afstande kort-apps giver ikke den direkte linje, men en transportafstand i bil eller på cykel. Der er ofte også det man har brug for, men i andre situationer er en regulær måling god at have i baghånden. Det er i øvrigt en funktion Google Maps har haft i webudgaven i et stykke tid.

Sådan gør du

1. Start med at holde fingeren på det sted på kortet, hvor du vil starte din opmåling. Når der kommer en rød knappenål frem, kan du løfte fingeren.

2. Tryk på stednavnet under kortet.

3. Vælg "Mål afstand". Nu kommer der er lille sigtekorn op.

4. Arranger kortet, så sigtekornet er på det punkt du vil måle til.

5. Tryk på "Tilføj punkt".

6. Gentag om nødvendigt 4. og 5. hvis du vil tilføje flere målepunkter. Du kan fortryde et punkt, ved at trykke på fortryd-pilen øverst.

7. Afstanden kan nu aflæses nederst.

Du kan hente Google Maps gratis i App Store.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.