Kender du det, at du gerne vil vide hvilke ugedag en bestemt dato falder på? Eller faldt på for 8 år siden? Det kunne være du gerne ville vide hvilken ugedag du er født. Eller hvornår det er juleaften i 2018. Det kan også være. at du gerne vil vide hvornår uge 44 er næste år. Det er næppe noget man har brug for flere gange om dage, men kun i sjældnere tilfælde, men så meget desto nemmere er det, bare at benytte dette lille tip.

En mulighed er at finde en evighedskalender på nettet. En anden er at åbne sin regulære kalender og gå i gang med at bladre. Der findes dog en meget nemmere metode: Brug OS X's indbyggede kalenderværktøj via Terminalen.

Sådan får du hurtig adgang til evighedskalenderen på Mac

1. Start med at åbne Terminal-appen. Find den via en Spotligt-søgning eller i Program-mappen under Hjælpeprogrammer.

2. Skriv ncal efterfulgt at måned og årstal. For eksempel: "ncal januar 2016"

Der dannes nu en kalender for den pågældende måned. I stedet for "ncal februar 2016" kan du også bare skrive "ncal 2 2016". Årstallet skal ligge i intervallet 0-9999, hvilket burde være nok for de fleste behov.

Hvis du tilføjer "-W" får du samtidig vist ugenumre. Du kan eksempelvis skrive "ncal -w juni 2015".

Bonus-tip: Du kan udelade måneden, hvis du vil have en oversigt over et helt år. Udelader du både måned og år, får du en kalender for den aktuelle måned.

Med dette lille tip, får du lynhurtigt mulighed for at se hvilke ugedage en hvilken som helst dato falder på.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.