Hvis du af og til mister vigtige notifikationer på din iPhone, fordi du er i gang med noget andet, så er dette tip lige noget for dig. Som standard vises nye notifikationer eller meddelelser kun på skærmen i et par sekunder inden de forsvinder. Er man i gang med noget andet kan man hurtig komme til at overse dem.

Heldigvis findes der en mulighed for at få notifikationerne til at forblive på skærmen. Det gør det meget nemmere at reagere på dem, selvom man lige skal have gjort noget andet færdigt først. Specielt for arbejdsrelaterede ting, er det en god ide ikke at glemme eller overse dem.

Sådan gør du notifikationer vedvarende på iPhonen

  1. Åbn appen Indstillinger.
  2. Vælg "Meddelelser".
  3. Vælg den app, hvor du vil have vedvarende notifikationer slået til.
  4. Vælg "Bannerformat".
  5. Vælg "Vedvarende".
  6. Gentag for alle relevante apps.

Nu vil notifikationer forblive på skærmen indtil du skifter til en anden app eller går til hjemskærmen.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.