Tip: Få adgang til de senest åbnede filer og programmer på Mac

OS X har nogle ret brugbare funktioner indbygget, der giver hurtig adgang til de filer eller dokumenter man sidst har åbnet. Vi nævner de tre mest brugte.
1. Universel oversigt over seneste emner
I den universelle æble-menu i øverste venstre hjørne på Macens skærm, er der et punkt, der hedder "Seneste Emner". Her kan man se og få adgang til de seneste 10 programmer man har åbner, de seneste ti filer man har åbner og de seneste ti servere, man har været tilkoblet. Det sidste kunne være en anden af husets computere, en Time Capsule etc.
Dette giver en nem oversigt og hurtig adgang til det, man seneste har arbejdet på. Og ofte er det hurtigere end at skulle finde åbne et dokument eller et program via Finder eller Launch Pad.
2. Program-specifik adgang til seneste dokumenter
Langt de fleste programmer, giver via "Åben Seneste" i Arkiv-menuen mulighed for at se de ti seneste åbnede filer. Igen er meget nem mulighed for hurtigt at åbne de filer man sidst har arbejdet på.
3. Program-specifik adgang til seneste dokumenter via docken
Højereklikker man på et programikon i docken, vil man se en oversigt over de senest åbnede filer samt de filer der er åbne allerede, så man nemt kan skifte mellem dem. Igen er meget hurtig måde at åbne et program på samtidig med at man åbner den ønskede fil.
I tilfældene 1 og 2 kan man slette indholder af menuerne, hvis man skulle have behov for det.