I macOS har Apple indbygget en smart zoom-funktion, så man kan forstørre eksempelvis webindhold med en enkelt håndbevægelse i Safari. Her tænker jeg ikke på den klassiske måde med at føre to fingre væk fra hinanden på Mac'ens pegefelt. Der findes nemlig en endnu hurtigere metode, der endda er halvintelligent.

Alt efter om du bruger en af Apples mus eller et pegefelt er fremgangsmåden lidt forskellig.

Har du en mus skal du med fingeren to gange trykke let på musen. Ikke som når du trykker den ned, men blot to hurtige overfladiske berøringer.

Har du et pegefelt, skal du i stedet bruge to fingre som du dobbelttapper med.

Du zoomer ud igen på samme måde.

Zoomfunktionen virker på samme måde som mange kender det fra Apples iOS-enheder. Det betyder, at der ikke zoomes med en bestemt faktor, men at forstørrelsen afhænger af hvad man ønsker at forstørre. Dette tilpasses så skærmen.

Syntes du at funktionen er irriterende kan du slå det fra. Åbn Systemindstillinger der kan findes i æble-menuen øverst og gå ind under Mus eller Pegefelt. Her kan du slå "smart zoom" fra under "Rul og zoom".

Tippet kan bruges i mange apps, men virker lidt forskelligt.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.