Er du glad for iOS's mulighed for at få adgang til accenter og specialtegn når du holder fingeren nede på en tast på tastaturet? I såfald kan du glæde dig over, at det samme findes i OS X. Og det foregår på præcis same måde: Hold en taste nede indtil mulighederne dukker op.

Holder du for eksempel "o" nede kommer følgende tegn frem, som du så kan vælge med musen eller ved at trykke på det pågældende tal: ó - ô - ò - õ - œ - ō

Tilsvarende er det for en hel del andre bogstaver. Der er bare at prøve sig frem. Bruger man mange af disse specielle bogstaver, er det helt sikkert en nem måde at skrive dem på, når man lige har lært talkombinationerne at kende.

Savner man den gamle funktion, hvor et bogstav blev gentaget, hvis man holdt tasten nede, kan det også lade sig gøre at genskabe den. Det betyder dog også, at man så mister accent-funktioner.

Man skal åbne Terminalen, der kan findes under Hjælpeprogrammer i Finder og skrive: "defaults write -g ApplePressAnd HoldEnabled -bool false" uden anførelsestegn. Vil man genskabe accent-funktionen, skal man skrive det samme med ændre "false" til "true".

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.