Tip: Sådan får du vist hele webadressen i Safari på Mac
I OS X og macOS viser Safari som standard ikke hele webadressen på en hjemmeside, men kun domænenavnet. Det er helt modsat af hvad vi har været vant til siden webbrowseren kom på markedet, og langt fra optimalt, da det skjuler relevant information om, hvilken underside man er på.
For nogen spiller det måske en mindre rolle, men for rigtig mange der arbejder seriøst med hjemmesider, er det ret væsentligt at kende den fulde adresse. Så hvorfor Apple har valgt at ændre på det, er lidt underligt. Måske der stammer fra iOS, hvor det er på samme måde.
Heldigvis kan man slå den gamle visning til igen.
Sådan får du vist hele webadressen i Safari på Mac
1. Åbn Safaris indstillinger.
2. Tryk på Avanceret-fanebladet.
3. Marker "Vis komplet adresse på websted".
4. Luk Indstillinger igen.
Ændringen træder umiddelbart i kraft. Du kan altid fravælge den fulde visning igen, hvis du ønsker det.
Tippet er ajourført i oktober 2016.