En af pointerne med Apple Watch er, at man får nem adgang til de notifikationer og advarsler, man modtager på sin iPhone. Der kan dog alligevel være situationer, hvor man ikke vil forstyrres. Til det formål har Apple lavet funktionen "Forstyr ikke". Den findes på iPhones og iPads og selvfølgelig også på Apple Watch.

Se her hvordan du nemmest slår funktionen til.

Sådan slår du "Forstyr ikke" til på Apple Watch

Det er heldigvis nemt og hurtigt at slå "Forstyr ikke" til eller fra på Apple Watch.

1. Swipe op fra bunden af skærmen, så du kommer til de såkaldte glimt.

2. Swipe fra venstre mod højre indtil du kommer til indstillingerne.

3. Tryk på måne-ikonet.

4. Swipe oppe fra og ned eller tryk på den digitale krone, for at vente tibage til uret.

Når funktionen er slået til, vil du fortsætte med at modtage notifikationer af enhver art, men det sker bare uden lyd. Præcis som det sker på iPhonen.

På billedet øverst kan du se, hvordan ikonet ser ud når funktioner er slået fra (til venstre) henholdsvis til (til højre).

Bemærk at hvis du har slået "Dubler iPhone" til i iPhonens Watch-app, så vil iPhonen også blive sat på Forstyr ikke, hvis du slår funktionen til på dit ur - og omvendt.