Sådan bruger du Split View i OS X
En af de nye ting i OS X er El Capitans Split View-funktionalitet, hvor man kan køre to programmer i fuldskærmsmode på samme tid. Hvert program vil i stedet for hele skærmen så bare fylde halvdelen.
Det fungerer meget enkelt, og der er ikke ebhov for at regulere vindiuernes størrelse manuelt. Det hele sker automatisk. Lige som den normal fuldskærmsode, nu bar på en halv skærm. Bemærk at funktionen kræver, at programmerne understøtter det. Det er ikke alle, der gør det endnu.
For at aktivere Split View, skal du trykke og holde på den grønne knap i et vindues øverste venstre hjørne. Mens du gør det, biver den ene side af skærmen blå. Når du slipper knappen vil programmet tilpasse sig den skærmhalvdel.
På samme tid vil andre åbne programmer der understøtter Split View udfylde den anden halvdel. De programmer der ikke gør, vil blive minimeret. Hvis du prøver at aktivere dem, vil du få en melding om, at de ikke fungerer med Split View.
Ved at se på den grønne maksimer-knap kan du finde ud af, om et program understøtter Split View. Hvis programmet understøtter Split View, vil den grønne knap have to pile, der peger mod hinanden, når du fører musen over.
Du behøver ikke dele skærmen med 50% til hver. Du kan trække den lodrette skillelinje fra side til side, for at justere fordelingen mellem de to programmer. Du kan også bytte plads, ved at hive den ene program over i den anden side.
Kan du ikke få det til at virke, er det fordi du skal ændre på noget i indstillinger. Se her, hvordan du gør det: Sådan får du Split View til at virke i OS X El Capitan.