Apple har lanceret iOS 13 til iPhonen og enhver med en iPhone der understøtter opdateringen bør selvfølgelig opdatere. Om ikke andet så fordi iOS 13 er optimeret til at være hurtigere og udnytte pladsen på iPhonen bedre. Men selvfølgelig også for at få del i de manger nye muligheder og features som iOS 13 byder på.

Når iOS 13 så er installeret kan du passende starte med disse fem tips.

Tip 1: Dark Mode - mørk tilstand

En af de mest gennemgribende nyheder i iOS 13, der ellers ikke har ret mange designændringer, er muligheden for et mørkt tema. Efter opdateringen bliver du spurgt om du vil slå det til, så du kan endda slet ikke undgå at tage stilling til det.

I mørk tilstand vil alting skifte fra den lyse design vi har været vant til og til et mørkt design. Ideen er vist nok at det skulle være mere behageligt at bruge om natten etc., men du kan selvfølgelig slå det til på lige præcis de tidspunker du selv ønsker det. Eller helt slå det fra. Det bestemmer du selv.

Du kan slå mørk tilstand til og fra manuelt i Indstillinger, men du kan også bede om at det sker automatisk enten i takt med at solen går ned og står op eller efter en personlig tidsplan. Du kan også tilføje en knap til Kontrolcenter.

Du finder indstillinger for mørk tilstand i: Indstillinger > Skærm & lysstyrke

Tip 2: Opsætning af profil i Beskeder

Når du åbner Beskeder første gang efter opdateringen vil du blive bedt om at tage stilling til opsætningen af en ny type profil. Profil er måske så meget sagt for der er blot tale om et billede og et navn. Disse to ting bliver så delt med dem du skriver til. Det vil sige at du selv kan styre hvordan din profil skal tage sig ud på andres enheder. Hvis du vil, for du vælger selv om du vil dele din profil eller ej. Du kan også vælge om du altid vil dele med dine kontakter eller om du skal spørges for hver ny modtager.

En sjov ting er at du kan vælge at lave en såkaldt memoji og bruge den som dit profilbillede. Du kan tilpasse alt fra formen på dit hageparti over hårgrænse til øjenbrynspiercinger. At gøre det er umiddelbart ret selvforklarende, så det vil jeg ikke gå nærmere ind på her.

Hvis du i første omgange sprang over oprettelse af profil, kan du gøre det fra Indstillinger > Beskeder på et senere tidspunkt.

Tip 3: Animoji Stickers til alle

Apropos Beskeder er det nu muligt for alle at bruge de såkaldte Memoji'er og Animoji'er, hvor det tidligere var forbeholdt brugere af iPhone X eller nyere.

Lige som ved opsætningen af din profil nævnt ovenfor kan du lave en der ligner dig selv eller du kan bruge dem Apple har inkluderet.

Træerne vokser dog ikke helt ind i himlen. For nok er der nu Memoji'er og Animoji'er for alle, men de kan ikke animeres. Det er stadig forbeholdt nyere iPhones. Tilgengæld kan du vælge mellem 20-25 forskellige ansigtsudtryk.

Tip 4: Nye indstillinger

I iOS 13 er der kommet nogle nye indstillingsmuligheder. Her er et par af de vigtigste:

  • Gør opkald ukendte telefonnumre lydløse: Indstillinger > Telefon > Ignorer opkald fra ukendte personer
  • Luk automatisk faner du ikke bruger i Safari: Indstillinger > Safari > Luk faner
  • Optimer opladning for at skåne batteriet: Indstillinger > Batteri > Batteritilstand > Optimeret batteriopladning

Tip 5: Lær de nye gestikulationer

Med iOS 13 er der nogle ting der er blevet hurtigere eller nemmere.Du vanlige så godt få det lært med det samme, for nogle af dem arver noget øvelse at mestre perfekt:

  • Du kan nu scrollet ved at hive fat i scroll-baren og trække den op eller ned i stedet for at swipe siden.
  • Du kan nu markere tekst ved at holde fingeren på et ord og derefter trække den hen over det der skal markeres.
  • Du kan nu bevæge cursoren ved at trække den derhen hvor du ønsker det i for eksempel Noter tæer Mail.

Det er meget mere

Ovenstående er bare nogle af de mange nyheder i iOS 13. Jeg vender selvfølgelig tilbage med endnu færre tips og uddybende artikler senere.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.